\”news from here to everywhere\”

– nyheder om bemærkelsesværdige hændelser fra nær og fjern!

Archive for the ‘Kultur’ Category

Spillet om Danmark … interaktiv danmarkshistorie

leave a comment »

Roskilde Museum lancerede i går (22. april 2009) computerspillet “Spillet om Danmark”. Gunnar Wille, der har fungeret som instruktør af spillet samt indtalt speak til spillet deltog i præsentationen sammen med 4 elever fra Østervangskolen, hvor spillet har været testet i dets tidlige faser.

Kommentar af: Mogens Engelund

Da jeg i går besøgte Roskilde Museum i anden sammenhæng, blev jeg fanget ind af et pressemøde i forbindelse med den officielle lancering  af computerspillet “Spillet om Danmark”, et historisk strategispil for PC-ere for 5.-8. klasse om kristendommens indførelse i Danmark.

Louise Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og spilinstruktør Gunnar Wille står klar til at guide de 4 deltagere fra Østervangskolen gennem spillet

Louise Dahl Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen står klar til at guide Jonas, Mikkel, Asbjørn og Michael fra Østervangskolen gennem spillet

Spillet om Danmark er et netop udviklet computer-strategispil, til brug ved undervisningen i bl.a. historie og religion. Det tager sit historiske udgangspunkt i slutningen af vikingetiden omkring den periode, hvor Harald Blåtand samler det danske rige og gør danerne kristne. Med god humor og engageret speak af spillets instruktør Gunnar Wille stilles de 2-4 deltagere i spillet over for en række realistiske dilemmaer, hvor spillernes valg bliver afgørende for deres egen og for Danmarks videre skæbne i spillet.

Spillets dilemmaer tager udgangspunkt i vikingetidens kultur og skikke stillet op over for de forandringer, som den kristne tro og kultur introducerer. Samtidig er der i dilemmaerne involveret en balancegang mellem kongens og fyrstens ønske om at opretholdelse magten, opbakning og loyalitet fra hans styrker (som elsker traditionel – måske lidt ukristen – festivitas m.m.) samtidig med at introduktionen af nye forandringer, som knytter sig til udbredelsen af kristendommen via missionærer, biskopper, m.m. er en af de forudsætninger, som er med til at knytte det nye rige sammen på et nyt fælles etisk, moralsk og kulturelt grundlag.

Jonas udvikler sin landsby

Jonas har indledt sin landsbyudvikling og overvejer om han skal anvende midler til militære eller mere fredelige formål

Spillet foregår i en virtuel version af vikingernes verden, opbygget på basis af historiske facts. Spillet er udviklet til brug på 1 PC, som spillets 2-4 spillere hele tiden må skiftes til at anvende. Spillets informationer og dilemmaer dukker op i små infobokse på skærmen samtidig med at de også lyder ud af PC’ens højttaler, så alle deltagere har mulighed for at reflektere over spørgsmål og dilemmaer.

Louise Dahl Christensen fra museet og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen bag spillet fremhævede under spillets lancering, at det havde været deres intention at skabe et spil som ville inddrage eleverne og gør dem aktive og deltagende, samtidig med at spillet kunne give deltagerne en viden, som de kan relatere til nutidens moralske, kulturelle og etiske dilemmaer.

Som spillet skred frem viste det sig hurtigt, at de fire spillere konstant diskuterede dilemmaerne, og at den “ulempe”, at der “kun” var 1 PC til fire spillere, til overmål blev opvejet af den aktive medinddragen og diskussion, som alle deltagere udviste. Det var ikke nødvendigt at f’ølge med på skærmen, via højttaleren blev dilemmaerne offentliggjort, så alle spillere kunne gøre sig deres overvejelser og knytte kommentarer til den aktive spillers valg. I overensstemmelse med de historiske kendsgerninger er der inddraget konfrontationer mellem deltagerne og fiktive grupper. Slagscenernes voldsomhed udgøres af fint afstemte lydfrekvenser og en grafik, som – inden for den korte tid, som slagene udspiller sig over – rent faktisk viser slagenes udvikling.

Mikkel i kamp mod fremmede styrker

Mikkel har kastet sig ud i kamp mod en af sine modstandere, for uden militære styrkeprøver er det umuligt at samle Danmark og gøre danerne kristne

I slagene er indbygget komponenter, som inddrager den strategi, som den pågældende spiller har valgt, dvs. om der eksempelvis satset entydigt på militær oprustning, eller om der støttes med missionærer, m.m. Styrkelse af vikingernes traditionelle Asa-tro giver i nogle tilfælde bedre resultat i kampe, mens styrkelse af Kristendom styrker spillerens indflydelse.

Spillet er inddelt i faser på ca. 20 min., som svarer nogenlunde til den tid, der er til rådighed i en lektionstime i folkeskolen. Såvidt jeg umiddelbart kan overskue, så er spillet – i sin nuværende form – beregnet til et forløb, der omfatter 3 faser. Det mener jeg er en styrke ved spillet, så det ikke bliver et evighedsspil. Man kan sagtens spille videre i timevis (jeg har netop checket!), og jeg opdagede faktisk først mange af spillets små finesser meget sent i spillet, men det er da også kun en styrke, som giver lærere og spilvejledere øgede muligheder for at inddrage større viden og bredere indsigt undervejs. Jeg vil ikke her afsløre hverken strategier eller andet, blot opfordre til anvendelse af spillet.

Der er masser af muligheder til at søge supplerende historisk information undervejs, herunder informationer, der kan belyse, hvad den enkelte spillers score er et udtryk for.

Spillet om Danmark er udviklet med støtte fra Uni-C – Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning, til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, med midler fra den såkaldte E-museumspulje, hvorfra museet har modtaget ½ mio. kroner. Roskilde Museum har produceret PC-spillet i samarbejde med manuskriptforfatter Jacob Wille, instruktør og børnebogsforfatter Gunnar Wille, grafiker Niels Dal Valentin, E-learningkonsulent Niels Østergaard, og produktionsselskabet Fabulab. Elever på Østervangskolen i Roskilde har undervejs testet spillet.

Læs mere om spillet på Roskilde Museums hjemmeside. – og hvis du har tid og lyst kan du starte Spillet om Danmark ved at trykke her!

Written by go2news

april 23, 2009 at 7:10 am

Landis forsvundet! – Dopet?

leave a comment »

TOUR DE FRANCE 2006 BURDE VÆRE SLUT! – MEN ER DET NU OGSÅ TILFÆLDET? 

Kommentar af: Mogens Engelund

Efter allerede på indeværende tidspunkt af dagen at have indtaget så meget kaffe, at jeg tidligere ville være dumpet for dopingkontrollen, har jeg valgt ikke at sætte mig op på cyklen resten af dagen, og jeg vil heller ikke hverken løbe, springe eller rende og hoppe!
Dagens rygter fra Tour de France drejer sig ikke blot om at den rytter, der har afleveret en positiv-testet A-prøve (og hvor B-prøven er ved at blive testet) måske er ingen ringere end Tourens vinder Floyd Landis, men samtidig er det også rimeligt sandsynliggjort, at det formentlig var en forkert beslutning at udelukke Vinokourov en af Tourens favoritter og hans Astana-hold. De fem mistænkte ryttere fra Astana er efter alt at dømme uskyldige.

Da Phonaks sportsleder fandt Floyd Landis oppe meget tidligt hin mindeværdige dag den 20. juli før starten på Tourens 17. etape, er der efterhånden noget der tyder på, at det ikke blot var cappuchino han styrkede sig på, inden han skulle “kastes for løverne”. Vi kender det da vist på en eller anden måde alle sammen. Men hvad det så end er, han begav sig af med, så var der måske nogle “sikkerhedsmæssige foranstaltninger” (dvs. sløringsmæssige el.a.), som der ikke var tid til.

Og hvem ved, det er måske slet ikke Landis, der er tale om. Det eneste vi med sikkerhed ved, er at der er tale om en positiv prøve fra en af rytterne, samt at Landis efterfølgende ikke er dukket op til et løb i Holland i går og heller ikke var med det planlagte fly til Danmark, så vi må formode, at han heller ikke stiller op i Silkeborg i aften.
Men det, der for alvor kan sætte gang i spekulationerne og rygtedannelserne er Ekstra Bladets citat fra den irske præsident for Den Internationale Cykelunion, der til spørgsmålet om det var Landis, der er den nye mistænkte, angiveligt svarede: “Det kan jeg ikke sige, men jeg kan sige, at jeg er utrolig vred over denne sag. Det er hele cykelsportens troværdighed, der er på spil nu!” 

Men det er da godt nok en udtalelse, der kan få rygterne i gang! – Og på trods af den store respekt, der hersker omkring Floyd Landis, så er der næppe nogen tvivl om, at arrangørerne i år gerne havde set en ikke-amerikaner vinde Touren. Men såfremt der er noget at kritisere Landis for, så er det sidste ord om Lance Amstrong næppe sagt heller. Forsvundne og måske positive dopingprøver og Lance’s raslen med hurtige advokater så snart nogen blot antydede noget, kombineret med at Lance’s lange række af vinderhold i Touren i vid udstrækning var identiske med – eller udøvede meget stærk kontrol over – USAs Cykelunion, der hele vejen igennem, har støttet Lance Armstrong i hans totale afvisning (på en nærmest slørende måde) af alle dopinganklager.

Det er selvfølgelig de samme systematiske påstande – og indimellem rigtig sorte løgne – som også de øvrige ryttere er fremkommet med. Men der er den forskel, at der internt i Europa har været et større pres på at få ryddet op i de snørklede kroge, hvor dopingspøgelserne huserer. Det må i denne sammenhæng konstateres, at der ikke har hersket helt den samme selvkritik blandt store dele af USAs sportsverden, hvor det indimellem har forekommet som om nye metoder har kunnet prøves af og udnyttes inden de kom på listen over ikke-tilladte metoder (som ofte hang sammen med, at mange af dem først blev officielt forbudt på det tidspunkt, hvor de kunne afsløres).

Med den stadigt stigende konstaterede udbredelse af doping er der nu et større internationalt pres på at også tidligere konstaterede positive prøver nu kan tages op til fornyet vurdering. Dvs. at prøver, som eksempelvis blev afleveret i 1999, men som man dengang ikke med sikkerhed kunne konstatere som eksempelvis EPO-positive, derfor ikke blev vurderet som sådanne. Bloddoping med eget blod kunne heller ikke konstateres med sikkerhed. Kun indirekte prøver, baseret på hæmokrit-værdier (koncentrationen af røde blodlegemer i blodet) blev anvendt, og de gav ofte blot atleten en kortvarig karantæne (typisk 14 dage) på trods af at det rent faktisk indikerede, at der eksisterede en eller anden form for misbrug, eller at der måske foregik en mere systematisk præstationsfremmende behandling.

Så, jeg mener faktisk ikke, at selv om Floyd Landis skulle være den, der er blevet testet positiv, så er cykelsporten nede for fuld tælling! – Men der kunne være grund til at overveje fremtiden for den kategori af udholdenhedssport, som de store etapeløb rent faktisk har udviklet sig til. Ja – som de vel sagtens stort set altid har været.

Idag er det sådan, at samtlige deltagende ryttere bedyrer, at de intet ulovligt har foretaget sig, samtidig med at flere navne faldt fra allerede inden Touren startede. Går vi tilbage i Tourens historie var hemmelighederne langt fra så skjulte. Blandt de helt store som Eddy Merckx og Jacques Anquetil, er situationen at de rent faktisk ikke lagt skjul på, at det ikke var muligt at gennemføre eksempelvis Tour de France med en topplacering uden en eller anden form for præstationsfremmende tilskud.

Dopingens og andre præstationsfremmende teknologier er under voldsom udvikling som en integreret del af det generelt “præstationskrævende” samfund vi i øvrigt lever i, og hvor stadig yngre dele af befolkningen i stadig større dele af det vi mærkværdigvis betegner som “den udviklede” del af verden påvirkes i uhensigtsmæssigt stort omfang af stress-symptomer i en stadig mere omsiggribende proces.
I realiteten er det det samme stress-syndrom, som vi overfører til alle vore atleter, som vi bestandig skal sætte rekorder og berede os nye gloværdige højdepunkter. Idræt i form af konkurrencesport afspejler det omkringliggende samfund, og så længe vi accepterer det, vil modstandere se doping-mistænkelige resultater hos såvel Lance Amstrong, Bjarne Riis, Floyd Landis, Eddy Merckx samt hos andre topidrætsfolk i diverse sportsgrene, mens deres tilhængere vil forsvare dem – i det mindste indtil en vis grænse overskrides!

Hvornår grænsen er nået, og hvad der derefter vil ske, ja den proces er vi simpelthen selv deltager i, enten som aktiv deltager på et eller andet niveau, som kommentator, formidler eller som mere eller mindre medlevende iagttager, der ikke blot kræver det (næsten) umulige af atleterne, men som også kræver en evig strøm af nyheder eller “nyheder” fra medierne, og rigtig mange af os er meget hurtige til at kaste os over de formastelige der “skejer udenfor” (dvs. bliver opdaget)!.

Vi bliver nødt til at atter at lære den ægte begejstring at kende, den skønne følelse når nogen lykkes med et forsøg på at nå det umulige, men også at føle glæden over at opleve at nogen tør gøre forsøget på at nå det uopnåelige. Hvis vi kun værdsætter det første, bliver nederlaget så meget desto større (og der er nu engang kun én sejrherre, mens der er rigtig mange tabere – og uden alle disse mange tabere vil der faktisk ikke være nogen sejrherre).
Men blot fordi man ikke vinder, behøver man ikke nødvendigvis at være en “taber”, det er der lidt for ofte mange, der glemmer, og presset fra omgivelserne er med til yderligere at presse atleten ud i en stresset situation.
Måske er det sådanne forhold, der er med til at fremme anvendelsen af præstationsfremmende midler. Taberne skal “gøres” til vindere, og hjælperne bliver i disse sammenhænge måske mere “aktive” (med at fremskaffe hjælpemidler) end den aktive atlet selv har mulighed for at være. Der er ikke tid til at vente på at resultaterne kommer ad naturlig vej.

Tid er penge – og det gælder absolut også inden for sportens verden. Med penge kan kan også købe sig til præstationsfremmende foranstaltninger. Nogle af disse er lovlige, mens andre er ulovlige.
Men selv de lovlige kan ofte kræve så store økonomiske ressourcer og samtidig være så langtidsbaserede, at atleterne (ofte unge og stræbsomme, men uerfarne) og deres hjælpere og rådgivere (som er de reelle bagmænd) tyer til hurtige og formentlig også billigere metoder! Atleterne bliver ofrene, mens bagmændene ofte slipper relativt lempeligt, og i mange tilfælde har kunne fortsætte deres aktiviteter med andre mere eller mindre uskyldige ofre.

Vi må gøre op med vor opfattelse af sporten som uskyldsren og som uskyldig og ædel kappestrid, – det er en myte, som aldrig har været andet end en myte!
Vi må også gøre op med de virkeligheder, der knytter sig til at kunne købe sejre med penge
Vi kan måske afskaffe doping, men kan vi også afskaffe al anden snyd inden for sportsverdenen. Italienske fodboldklubber er blevet taget med bukserne ned for bestikkelse af dommere, men det er da kun den del af isbjerget der stikker over vandet.
Asiatiske spil-syndikater er blevet afsløret i at “fixe” fodboldkampe med langt større udbytte end i Italien uden at det har været muligt at gribe ind.

Afskaf doping, snyd og bedrag på alle niveauer!
…men lad ikke atleterne betale prisen for bagmændenes sorte aktiviteter!
…og fjern alle mulighederne for at score milliongevinster på urent trav i sportens verden!

Written by go2news

juli 27, 2006 at 1:50 pm

…noget om religion, … og lidt om Paulus, en af alle tiders største spindoktorer!

leave a comment »

Kommentar af Mogens Engelund

En dag, Gud sad og havde en hyggestund og spiste himmerigsmundfulde sammen med en række af sine ærkeengle åbenbarede han nogle af sine følelser for dem.
   “Ved I hvad”, sagde Gud “Jeg er simpelthen så træt for tiden, at det er en hel plage for mig at klare mit arbejde. Der sku’ vel ikk’ være nogen af jer, der har en god ide til, hvordan jeg kan komme af med denne dybt belastende træthed?”
   Der var lidt småsnakken rundt om i Himlen om det omfattende arbejdspres, de lange arbejdsdage og den manglende fritid, men der kom ikke rigtig nogen forslag på bordet, før en af de almindelige engle, der sad alleryderst ved bordet, hævede sin spinkle røst.
   “Jeg kunne da godt komme med et forslag, for jeg har lige været lidt rundt blandt vore jordiske og fortsat dødelige undersåtter, hvor jeg også kunne konstatere et hårdt arbejdspres, men de havde opfundet noget de kaldte ferie og sygeorlov. Det var tydeligt, at det havde en meget positiv effekt. Derfor vil jeg godt foreslå Gud at tage en tur ned på Jorden og holde ferie der i en periode mens du kommer til hægterne”.
   Det forslag drøftede Gud så med sine ærkeengle, og alle var faktisk rigtig begejstrede for ideen.
   “Det er da en skam at Gabriel ikke er her i øjeblikket”, sagde en af ærkeenglene “…han har bare en næsten naturstridig indsigt i stort set alting, men jeg kan da kun forestille mig, at han også vil være begejstret for ideen”.
   Samtidig hermed ankommer Ærkeenglen Gabriel, og Gud fortæller hurtigt om sine planer, hvorefter Gabriel ryster langsomt på hovedet og lægger det lidt på skrå, så det hviler på den ene vinge, mens han siger
   “Jorden er af alle steder et sted, hvor rygter og sladder virkelig trives og florerer, så det kan jeg absolut ikke anbefale. Jeg har været der en enkelt gang for godt 2.000 år siden, – og de taler om det endnu!”

For jer, der skulle være i tvivl, vil jeg bare sige. Historien er faktisk ikke rigtig, for det der med at Jesus skulle være Guds Søn og at det kun er Jesus, der er det, det er faktisk en historie, som Paulus har “spunnet” sammen. Vi er da allesammen Guds døtre og Guds sønner.

Men det var da godt nok et nærmest eventyrlig godt spin, at Paulus sammen med alle evangelisterne fik spunnet sammen lang tid efter Jesus’ død, endog uden at de selv havde mødt ham.

Der findes formentlig også beretninger fra Jesus’ samtidige, dvs. fra mennesker, der har mødt den uomtvisteligt yderst specielle mandsperson, som hr. Jesus helt sikkers var, men det er ikke disse beretninger, som blev udvalgt som dem der skulle inkluderes i kristendommens bibel.

Paulus og hans venner fik gennem hårdt slid og ideologisk arbejde skabt en hel kult omkring sig, som propaganderede for deres ideer, og her i dag lang tid senere viser det sig, at det rent faktisk lykkedes at få dette “spin” til at danne skole, ja en hel selvstændig religion er det blevet til, og jeg selv må da erkende, at jeg er en af disse efterkommere, som – selvom jeg ikke opfatter mig selv som særlig religiøs i snæver forstand – alligevel er dybt præget af den folkelerigion, jeg er opvokset med her i Danmark.

I tilslutning hertil har jeg fået en række religiøse pust fra alle verdenshjørner, der har været med til at give mig et meget nuanceret billede af min egen religiøsitet eller livsopfattelseskombination af alsidig visdom, filosofi, etik og moral.

Derfor kan jeg i dag godt acceptere, at Jesus bliver kaldt Guds Søn, selvom jeg føler, det godt nok er en voldsom degradering af alle os andre. For vi har jo altid alle været Guds døtre og Guds sønner, lige indtil Jesus ankom og fik monopol på den position, som “noget særligt”. Det er da ikke en særlig demokratisk måde at “tænke” Gud på, og min Gudsopfattelse ER meget demokratisk.

Gud er ikke MERE end os, derimod ER Gud OS! Vi er ALLE Gud! og … vi er ALLE Guds Søn! … og vi er for den sags skyld også alle Helligånden. Gud kan have forskellige navne i henhold til den tradition og de sociale, kulturelle og geografiske faktorer og “tilfældigheder”, der har afgjort, hvor vi hver især er blevet placeret her på Jorden.

Vore navne på vor Gud, og på hans apostle, profeter, shamaner, lamaer, guruer, m.m. er måske forskellige, og måske har de hver især deres aktuelle bud på, hvad der er det mest essentielle, og i denne sammenhæng inkluderer jeg alle, også individer, der opfatter sig selv som fritænkere eller ateister.

Derfor kan jeg godt acceptere kristne ritualer i den kristne kirke, muslimske ritualer i moskeen, hindu-ritualer i templet, buddhistiske ritualer i buddhist-templet, jødiske ritualer i synagogen, naturbundne eller forfædrerelaterede ritualer blandt de mange etniske og religiøse minoritetsgrupper. Jeg bliver altid påvirket lidt af den religion, hvor jeg overværer eller måske deltager i et ritual. Jeg bliver “…lidt hindu …lidt muslim …lidt buddhist …eller lidt noget andet”.

Det betyder på ingen måde at jeg kritikløst lader mig trække rundt i det store religiøse ocean. Der kan sagtens blive plads til kritik – også kraftig kritik – af den måde som de enkelte religioner håndteres på af de enkelte varetagere af dette hverv, dvs. af præster, munke, imamer, lamaer, shamaner

Der kan sagtens være flere Guder, som alle har en fælles oprindelse eller fælles samhørighed, uanset om de er bundet til naturen, forfædre, eller er totalt abstrakte virkelighedsfænomener, som vi bl.a. finder det i Islam og i Kristendommen, eller måske millioner af Guder, som vi finder i Hinduismen eller i naturbaserede religioner. Det er det fælles i religionerne, der binder os alle sammen, samtidig med at vi bestandig strides med den uendelighed af forskelle og tilsyneladende modsætninger, som samtidig eksisterer inden for og imellem de enkelte religioner. Forskelle, særheder eller karakteristika, som ofte viser sig at være forbundet med regionale forhold, der i vid udstrækning ofte strækker sig over flere religioner, som i visse tilfælde er blevet inkluderet i religioner i kraft af den regionale praksis de udgjorde, på trods af at denne praksis på andre områder stred mod religionen (blodfejder, blodhævn, forskellige religioners voldelige fremfærd i forsøg på egen vinding, samtidig med at drab principielt også samtidig forbydes af alle regioner).

Eventuelle mangelfuld respekt for andre religioner er ofte mere et spørgsmål om den måde religionen udøves på, end det er et spørgsmål om religionens egentlige indre budskab, eller det kan være en forvanskning af dette budskab som følge af et pres udefra, som fører til en uønsket praksis fra udøvende individer og af dem, der varetager religionens forkyndelse.

Det er i vor Globale Landsby af afgørende betydning at vi alle lærer at leve med, at vi ikke alle har samme livsopfattelse. Og dette gør ikke nogen til bedre mennesker end andre. Der kan være mere eller mindre magtfulde endivider og samfundsgrupper, men det er af afgørende betydning for vor fælles fremtid, at vi lærer at acceptere såvel vore fællesheder som vore forskelle kombineret med at vi hver især ikke gør os selv bedre end andre. Vi er alle Guds Datter og Guds Søn! – No more No less!

Det kan måske være svært at forstå! …men det er uomtvisteligt endnu sværere at efterleve i praksis – prøv selv!

Written by go2news

april 4, 2006 at 10:44 pm