\”news from here to everywhere\”

– nyheder om bemærkelsesværdige hændelser fra nær og fjern!

Archive for the ‘Religion’ Category

… i mulden ved Lejre lå Odin på lur !

with one comment

NYT FRA GAMLE DAGE!

Roskilde Museum udstiller det lille, men – ikke desto mindre – ganske sensationelle fund af  Odin på sin tronstol Lidskjalv omgivet af sine uundværlige ravne Hugin og Mugin. Den lille og nærmest ubetydelige sølvfigur fra omkring år 900 er aldeles imponerende i sin detaljerigdom, og i løbet af weekenden trak den da også næsten lige så mange besøgende, som der normalt kommer på omkring et par måneder!

Anmeldelse af udstilling af: Mogens Engelund

Odin fra Lejre med Hugin og Mugin

Odin fra Lejre på tronstolen Lidskjalv med ravnene Hugin og Mugin. Den lille sølvfigur er blot 18 mm høj og vejer 9 gram (Foto: Mogens Engelund)

Der var trængsel på Roskilde Museum i weekenden, og det hører absolut til sjældenhederne, skønt museets samlinger så afgjort er et besøg værd. Men desværre frister museet til daglig en tilværelse i skyggen af byens helt dominerende seværdigheder Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke. Men det var ikke tilfældet i weekenden, hvor den megen medieomtale af det helt unikke fund af Odin fra Lejre gav en tilstrømning helt ud over det sædvanlige. Oldtidssamlingen var udvidet med en ny supersikret montre med den lille sensation fra fortidens Lejre, og det var denne lille blot 18 mm høje og 9 gram lette sølvfigur, som tiltrak sig næsten al opmærksomhed.

“…det sker et par gange i løbet af karrieren, at jorden åbner sig med en faglig åbenbaring. Sin lidenhed til trods, kan den (Odin fra Lejre) måle sig med det ypperste af danske oldtidsfund … Fundet understreger, at Roskilde og Lejre er to af de mest potente kulturhistoriske steder i Danmark!”, var nogle af de ord Roskilde Museums direktør Frank Birkebæk anvendte, da han åbnede den med spænding imødesete udstilling af Odin fra Lejre”.

Fundet af Odin

Fundet blev gjort den 2. september i år af den lokale dyrlæge og amatørarkæolog Tommy Olesen (tryk her for at se hans fundside fra NDF funddatabase med et utal af rosende kommentarer). Han gennemsøgte Roskilde Museums udgravninger i Gammel Lejre med sin metaldetektor og da han hørte det lille “blib” og fandt den lille genstand frem som udløste blibbet var det første han så, figurens to fugleskikkelser og bagsiden. Han var ikke i tvivl om at hans fund var noget helt udover det sædvanlige, og hurtigt blev han og den lille sølvfigur centrum for alle tilstedeværendes interesse. Ingen havde nogensinde set noget lignende, men det stod hurtigt klart, at den lille støbte sølvfigur formentlig var en afbilding af Odin på sin tronstol. Tommy Olesen har uploaded et par interessante billeder til sin fundside, først et billede af figuren, som den så ud da han fandt den (se Odin med muld i skødet), og et unikt billede af finderen selv med armene i vejret, taget spontant af en kollega, da jubelbrølet brød løs.

Tidsbestemmelsen til omkring år 900 (dvs. vikingetiden) gjorde den lille figur til intet mindre end den tidligst kendte afbildning af Odin på tronen omgivet af sine to ravne og yderligere med symbolsk indarbejdelse af Odins to ulve indarbejdet i tronstolens ryg. Populært sagt kan man næsten hævde, at fundet mere eller mindre bekræfter de gamle overleveringer, sagn og sagaer, som den efterfølgende historieskrivning (herunder bl.a. Saxo) gjorde sit bedste for at gøre til “overtro”, “folketro”, “ugudelighed”, “afguderi” eller lignende.

Ikke mindst for at kunne rekonstruere denne tidlige del af vor danske og nordiske historie, er det af den allerstørste betydning at finde en figur som “Odin fra Lejre” kombineret med de mange andre fund og historiske informationer, som udgravningerne i Lejreområdet har beriget historikerne med. Og i takt med at fundene fortolkes, og yderligere fund kommer til, udvides vort historiske kendskab til den periode, hvor vikingestaten konstituerer og måske udvider sin magtbase, samtidig med at den kommer under pres fra den nye sydfra kommende religion kristendommen.

Beskrivelse af figuren

Roskilde Museum beskriver udførligt, hvorledes figuren forestiller den øverste af de nordiske guder Odin siddende på sin trone. Den lille sølvfigur er 18 mm høj og vejer 9 gram. Materialet er sølv med forgyldninger kombineret med indlægning af niello (en sortfarvet metallegering). Figuren gengiver Odin med nogle af de attributter, der er tilknyttet ham i hans egenskab af at være en dominerende hersker.

Den kunstfærdigt udførte trone eller højsæde – som i sagaerne kaldes Lidskjalv – gav Odin magiske kræfter. Herfra kunne han skue ud over hele verden, og de to fugle på hver side af Odin, ravnene Hugin og Munin, støttede Odins alvidenhed, når de hver aften vendte hjem og underrettede guden om, hvad der var sket i verden. Udsmykningen på Odins hals og bryst kan være guldringen Draupner, der hver niende nat dryppede otte nye ringe.

Fremstillinger af Odin på sin trone har hidtil været forbeholdt 1800-tallets nationalromantik og det sene 1900-tals tegneserier, men efter fundet af Odin fra Lejre har vi nu vikingetidens (750-1050 e.Kr.) egen version!

Odin var gudernes konge, men han var også kongernes gud, og netop kongerne havde brug for de egenskaber, der kan knyttes til den lille figur. Derfor er også findestedet vigtigt. Fundet er som nævnt gjort på Roskilde Museums udgravning ved Gammel Lejre, der i middelalderens krønike- og sagalitteratur er kendt som Lejre, danernes første sagnomspundne kongesæde. Fundet af Odinfiguren underbygger således i vid udstrækning forestillingerne om Lejre som en kongelig lokalitet, som den bl.a. fremstilles i Skjoldungesagaen!

Andre teorier

Et så bemærkelsesværdigt fund, fører uvægerligt til flere teorier og andre konklusioner, og nogle hævder eksempelvis, at figuren forestiller en kvinde. Blandt skeptikerne kan bl.a. nævnes svenskeren Martin Rundkvist, som i sin blog Aardvarchaeology hævder at det er Freja, som måske har lånt Odins trone. Hans argumentation er der mange som falder for, skønt vurderingen såvidt jeg kan se, er sket ud fra blot et enkelt foto af figuren. Læs artiklen Odin from Lejre? No, it’s Freya! og alle de mange kommentarer.

En af de tanker jeg selv fik under udstillingen hænger sammen med den relativt komplicerede og ganske specialiserede håndværksmæssige proces, som en støbning er. Der har været fremstillet en model og en støbeform, og derefter er det en nærliggende tanke – for mig i det mindste – at forestille mig, at der efter alle sandsynligheder at dømme, må være fremstillet flere eksemplarer. Måske har den lille figur endog været handlet som et relikvie, – eller måske endog som en souvenir. Men den har utvivlsomt være forbeholdt de få højtstående i samfundet, uanset dens formål og anvendelse. Jeg formoder, figuren har været båret i en snor eller kæde om halsen som en amulet, relikvie, religiøst symbol el.lign. og at bæreren har haft en vis status kombineret med en højere grad af gudelig eller åndelig beskyttelse.

Udstilling af Odin

Roskilde Museum udstiller Odin fra Lejre gennem de næste 12 måneder (14. november 2009 – 14. november 2010), og museet har med enkelte undtagelser åbent dagligt fra 11-16.

Written by go2news

november 22, 2009 at 9:36 pm

… skidt eller kanel … eller Ahmadinejad!

with one comment

Selvom præsidentvalget i Iran måske ikke umiddelbart gav mulighed for at vælge mellem reelt alternative kanditater, så har valget medført så omfattende dønninger, at præstestyrets ledelse nu formentlig står over for de største udfordringer i styrets historie, og der synes næppe at være tvivl om at rigtig mange demokratiske spilleregler er blevet overtrådt under og efter sidste fredags præsidentvalg. Var det en fodboldkamp, var styret forlængst tildelt adskillige gule kort (og dermed rødt kort) og formentlig også idømt en langvarig karantæne, evt. kombineret med tvangsnedrykning til en fjerntliggende oase.

Kommentar af: Mogens Engelund

Der er utroligt mange forhold i nutidens Iran, som virker mere eller mindre (men mest mere) uforståelige på os fra de nordlige himmelstrøg, hvor præsternes magt for længst er begrænset, ligesom vi også har en så udbredt ligestilling, at den rækker langt ind i dele af selv kongehuset, selvom Kong Henrik endnu ikke er en reel realitet. Det iranske præstevælde undgår at skulle tage stilling til lignende folkeafstemnings-værdige spørgsmål, i og med at de behændigvis afskaffede det iranske kejserstyre efter præsternes tilbagekomst til Iran i 1979, og selvom der var ret så omfattende ligestillingsmangler under Shahens styre i Iran, så er der sandt at sige ikke blevet mere ligestilling under de mange (ældre mandlige) præsters styre. Heller ikke begrebet demokrati er noget, som præsterne ofrer megen opmærksomhed, og det er selvfølgelig også såre nemt at forstå, for der skulle da vist ikke megen demokrati til før præstestyrets dage ville være talte.

Skønt Vogternes Råd i princippet kan siges at fungere som en form for Overhus, så er dets opbygning ret unik med flere strukturer, som har rødder tilbage fra det historiske Islamiske Kalifat, hvor moderne demokratiske strukturer havde meget trange vilkår. Rådet består af 12 personer, hvoraf Irans åndelige leder alene udpeger de 6, mens Irans Parlament udpeger de 6 øvrige blandt en gruppe, som er nomineret af Irans juridiske leder (som er udpeget af Irans åndelige leder). Alle medlemmer af Rådet er “islamiske jurister” da Irans juridiske system siden 1979 er underlagt Shia Islam (Sharia), og deraf følger betegnelsen “Præstestyre”. Vogtenes Råd skal vurdere, bedømme og godkende alle beslutninger, der træffes i Irans Parlament, og Rådet kan nedlægge veto mod enhver beslutning fra Parlamentet, såfremt den ifølge Vogternes Råd enten strider mod Irans Forfatning (indført af præstestyret 1979) eller mod Islam (Sharia). Alle 12 medlemmer af Rådet stemmer, når en lov vurderes i relation til forfatningen, mens kun de 6, der er udpeget af Iran åndelige leder stemmer, når en lov el. anden afgørelse bedømmes i forhold til Islam. Når der som i den aktuelle situation er tale om valg til en af nationens ledende poster, har Rådet en utrolig stor, men – som det ses aktuelt – ikke altafgørende position. I henhold til Irans islam-dominerede forfatning skal enhver præsidentkandidat, parlamentskandidat eller kandidat til Ekspertforsamlingen (en Overhus struktur, som udpeger Irans Åndelige Leder) nemlig godkendes eller indstilles af Vogternes Råd.

Et af de helt aktuelle spørgsmål i dagens Iran, relaterer sig til selve den inderste magtstruktur, nemlig de personlige modsætningsforhold mellem Ayatollah Ali Khamenei, Irans Åndelige Leder) og Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, tidligere præsident og nuværende leder af Ekspertforsamlingen. Ved præsidentvalget ønskede Khamenei genvalg af Ahmadinejad, mens Rafsanjani (der tidligere var præstestyrets grundklægger Ayatollah Khomeinis højre hånd) støttede oppositionens kandidat, Mir Hussein Moussavi. Modsætninger ligger således langt uden for offentlig indflydelse, et magtspil i toppen af et nærmest religions-diktatorisk et-parti-lignende system. Men det er væsentligt ikke at se magtspillet som et spil mellem “de gode” og “de onde”, for det er selvfølgelig langt mere kompliceret, og mange mener at det svarer til en forskel mellem pest og kolera! – Rafsanjani var oprindelig Khomeinis “højre hånd” og i sine to præsidentperioder var det Rajsanjani, som mere end nogen anden fungerede som den reelle leder af Iran. Det var også Rajsanjani, som mere end nogen anden orkestrerede Ayatollah Khameneis udnævnelse som Irans Åndelige Leder efter Ayatollah Khomeinis død i 1989. Det var Rajsanjani som styrede Iran, mens Khamenei fulgte trop, og redskabet var en økonomisk-religiøs udvikling bakket op af militære magtstrukturer. Den åndelige leder, Kahmenei, udviklede imidlertid gradvis sin egen politiske platform, som han altovervejende baserede på en alliance med og kontrol over militæret, mens Rajsanjani mistede magt og bl.a. blev anklaget for magtmisbrug og korruption. I sin nuværende position som formand for “Ekspertrådet” har Rafsanjani  måske en større magt over begivenhederne end Khamenei og Ahmadinejad ønsker, men indtil videre har han i hvert fald været meget tavs med sine udmeldinger. Det tolkes af nogen som en afventning til det strategisk rette tidspunkt, ligesom man kunne formode at han formentlig tæller sine støtter og håber på fortsat voksende opbakning, for der er næppe tvivl om at uovervejede drastiske beslutninger næppe vil gå upåtalt hen. Det skal måske også medtænkes i disse vurderinger, at der refereres fra Iran om at demonstraterne opfordrer politiet og sikkerhedsstyrkerne til at skifte side i konflikten. Set i denne sammenhæng ville uoverensstemmelser inden for politik, militær og sikkerhedsstyrker nemlig betyde en svækkelse af Khamenei og Ahmadinejad og formentlig en tilsvarende styrkelse af oppositionen med Moussavi og formentlig også Rajsanjani i spidsen. (Læs artiklen “Former Iran President at Center of Fight Between Classes of the Political Elite” fra New York Times, 21. juni 2009, som uddyber netop nogle af disse problemstillinger).

Mange iranere forsøger at prostestere mod et valgresultat, som der er indlysende indikationer på ikke er helt i overensstemmelse med vælgernes afgørelse. Men det er svært at komme til orde i dagens Iran, ikke mindst for kritiske kommentarer, men internettet er blevet et af midlerne. Blogs, Facebook og Twitter er nogle af de anvendte midler, men de støder på det problem, at afsenderne af informationer på internettet kan spores, og det udnytter de iranske myndigheder sandelig også til at spore afsendere af informationer, som udtrykker uenighed med præstestyret og dets øverste ledelse “Vogternes Råd” (i sandhed noget af en titel for et totalitært regimes øverste organ!). Ikke desto mindre findes der et mindre hav af protester på nettet. De fleste af dem – desværre for os – på det lokale sprog persisk eller farsi, men der er dog alligevel masser af websites, der er tilgængelige. Se bl.a. Toronto-iraneres protest på Facebook mod valgresultatet (Toronto Iranians Protest Against Election Result – Where is my Vote?) og se den løbende opsamling af forskellige blogs på “Global Voices”. Der er masser af indtryk og erfaringer at hente herfra, ligesom masser af nye spørgsmål samtidig også presser sig på, for samfundsstrukturen i Iran er baseret på en anden kortblanding end vi normalt opererer med.

Jeg har selv i fire tilfælde rejst gennem Iran, den ene gang i egen bil, og selvom meget sand har flyttet sig i ørkenen siden da, er mange grundlæggende karakteristika fortsat sammenlignelige, ligesom “konfrontationen” mellem verdslige og religiøse dele af samfundsstrukturen konstant har været et objekt for daglige diskussioner blandt iranere. En ganske væsentlig del af denne diskussion daterer sig faktisk helt tilbage til Islams grundlæggelse som selvstændig religion og dens efterfølgende konstituering som statsbærende relegion inden for den islamiske styreform Kalifatet. Efter Sasanidernes nederlag i 651 blev det første islamiske præstestyre (også betegnet Kalifatet) efterfølgende grundlagt i Iran, hvorefter Sasanidernes allerede enorme rige som i sin glansperiode helt eller delvist omfattede over 30 nuværende lande, blev yderligere udvidet. Godt et århundrede senere omfattede Kalifatet hele Mellemøsten, det nordlige Afrika samt Spanien og Portugal (se kort over området her). Hvis nogen synes at det er for lang tid at tænke tilbage, så husk lige på at “vore egne” tænkere og filosoffer som Platon, Sokrates, Pytagoras, osv. er langt ældre, ligesom også Aleksander den Store – som fortsat giver anledning til dønninger på Balkan – er ældre end Sasaniderne.

Hvis vi vender os til den historiske dimension inden for det aktuelle præstestyre, som kom til magten da Ayatolla Khomeiny i 1979 sammen med en utilfreds folkelig massebevægelse væltede det efterhånden bredt upopulære kejserstyre ledet af Shah Reza Pahlavi og tvang kejseren i eksil, så er det eksempelvis interessant at se på den måde, som det iranske styre har defineret sig selv på landets frimærker, de små papir-ikoner, som vi alle kender til og slikker på i tide og utide. I sammenligning med præstestyrets første tid, hvor motiver der glorificerede Irans islamiske revolution var klart dominerende gennem en årrække, er der sket et klart skred henimod en bredere anvendelse af de små papir-ikoner, hvorunder den religiøse betydning er klart aftaget. Selvom frimærker fortsat anvendes til formidling af politiske budskaber, så er der nu også plads til både blomster og lokale sportsikoner (bl.a. Ali Daei, en af verdens bedste fodboldspillere). Frimærkerne har derudover eksempelvis også været anvendt til at vise Irans modvilje mod Israel og USA, og der findes faktisk årlige frimærker fra 1980’erne til minde om iranernes erobring af USAs Ambassade i Teheran i 1980 med kapringen af en masse amerikanske gidsker, ligesom også Israels seneste forulempelser i Gaza er markeret på et frimærke, og her er det efterhånden stort set kun Israel og dets allernærmeste allierede som ikke vil erkende, at der er tale om krigsforbrydelser, så der findes da også områder, hvor vi ikke er decideret uenige med iranerne.

Det skal nu på ingen måde fjerne fokus fra den aktuelle situation i Iran, for efter valget er der dukket masser af ubehageligheder frem for dagens lys. Skønt alle omstændighederne omkring valgets afholdelse og det efterfølgende forløb er så uigennemsigtige som tilfældet er, og selvom det iranske styres måde at håndtere situationen på, gør det utroligt svært her på afstand at skille skidt fra kanel, så står der ikke desto mindre et stadig stigende antal uafklarede forhold tilbage. Jeg vil blot nævne nogle få, for der kommer uafladelig flere til.

1) Markant pressecensur. Som en konsekvens af de vanskeligheder det iranske styre udsætter iranske og udenlandske journalister og politiske kommentatorer for, er det vanskeligt at vurdere de oplysninger, som når de vestlige medier. Det iranske sikkerhedsapparat har derudover infiltreret bl.a. Twitter for at finde iranere, der markerer sig aktivt i opposition til det iranske styre, men aktive Twitter’e har identificeret en stribe falske iranske election Tweeters, læs mere her! – Derudover findes den interessante engelsksprogede website “Tehran Broadcast” med oversættelse til engelsk af en lang række persisksprogede tekster, taler, blogindlæg, m.m. fra bl.a. “balatin.com” – The Persian Social News Aggregator. Kig også på YouTube under “News & Politics”, hvor der hele tiden kommer nye videoklip fra Iran, se bl.a. denne fra BBC, 21. juni 2006, som ender med at det er demonstraterne, som forfølger sikkerhedsstyrkerne. Se også bloggen “Where is my vote – Iran election 2009 news” – collection of latest news, pictures and video about iran election 2009, med en del engelsksprogede henvisninger.

2) Det “officielle valgresultatet” udviser nogle helt uforståelige resultater, som står i totalt misforhold til de folkelige tilkendegivelser, og som på trods af den vanskelige pressedækning alligevel er nået frem til vore breddegrader. Den vælgermæssige opbakning bag Ahmadinejad finder kun sin lige i totalitære stater, og siden sidste præsidentvalg i 2009 har han tilsyneladende haft en helt eventyrlig fremgang med en mangedobling af sin opbakning, hvilket virker meget mistænkeligt. Læs mere om valgresultatet og set det grafisk i artiklen “Iran protests: Live” fra britiske Guardian (18. juni 2009) med en timeline for hændelserne umiddelbart efter valgresultatets offentliggørelse samt videoklip fra demonstrationer, som betvivlede at valgresultatet var korrekt.

3) Det “lækkede” brev fra indenrigsminister Sadeq Mahsuli til den åndelige leder Khamenei med det måske korrekte valgresultat, som var et kastrofalt og totalt nederlag for Ahmadinejad og hans støtter. Hvis det “officielle” valgresultat blot er et “fabrikeret resultat” kan det selvfølgelig forklare Ahmadinejads totale dominans, der findes næppe nogen anden holdbar forklaring. Det faktum at Ahmadinejad tilsyneladende fik en så katastrofalt ringe opbakning, som brevet beskriver, gjorde det blot endnu mere nødvendigt for styret at overdrive hans valgsejr endnu mere, så han ikke skulle ud i endnu en valgrunde (hvilket var påkrævet, hvis han ikke fik mindst 50% af de afgivne stemmer), så hvorfor så ikke bare “give” ham 62,8% ! (læs artiklen “Hemmeligt brev ‘beviser’ Musavis valgsejr” af Robert Fisk i Information, 17. juni 2009.

4) Fundet af store bunker af stemmesedler på en losseplads kort tid efter afstemningen blev skjult med gravemaskiner, ild og brændbare væsker (se eksempel på en af de fundne stemmesedler her – forsynet med det anvendte autorisationsstempel samt en stemme pp oppositionskandidaten Mohsen Rezai!).

5) Videoer og rapporter dukker konstant op på internettet med informationer om systematisk vold mod demonstranter, men (måske) også om voksende folkelig opbakning til modstanden mod styret – i det mindste mod styret i sin nuværende form. Se bl.a. indlæggene “Iran: Protesters break a taboo and defy Khamenei” (20. juni), “Iran: Protests and Repression” (15. juni) og “Iran: More citizen video from protests” (16. juni).

6) Selv om der umiddelbart (dvs. for os at se) ikke er de store politiske forskelle mellem Ahmadinejad og den førende oppositionskandidat Moussavi, så er de eksisterende forskelle trods alt så markante at styrets topledelse sætter rigtig meget på spil for at opretholde Ahmadinejad på posten på præsident. Den mest markante forskel, som falder mig i øjnene er Ahmadinejads og den åndelige leder Khameneis alliance med militæret og sikkerhedsstyrkerne. Det er også denne alliance med militæret og med Irans militærindustrielle kompleks som “bærer” Ahmadinejads nærmest uadladelige Atom-trussel fremad. Og der er vel næppe umiddelbart noget andet end netop dette ønske om at besidde kernevåben, som iranerne kan tirre det nuværende styres “Hadeobjekt No 1: USA” med, samtidig med at de med deres vedholdenhed i øvrigt også samtidig får stigende opbakning inden for “Det Muslimske Verdenssamfund”.

7) Den folkelige modstand fortsætter og øges tilsyneladende. Der er samtidig voksende international støtte til modstanden mod styret, skønt langt størstedelen blandt de dominerende dele af det internationale politiske “establishment” forholder sig markant afventende, som om der foreligger en eller anden form for “standing agreement”. Til gengæld anklager præstestyrets ledelse Vesten med USA i spidsen for at stå bag den folkelige opstand. Netop dette forhold kan gøre det betydeligt lettere for den iranske opposition at sikre en eller anden form for “normalisering” i forhold til Vesten, såfremt deres folkelige opstand lykkes. Men en helt afgørende forudsætning er at det iranske militær mister den meget omfattende indflydelse de har i dag, ellers vil der ikke være tale om et valg mellem skidt eller kanel, men snarere mellem pest og kolera, og stort set uanset, hvem, som vil have held eller dygtighed til at sikre sig magten i Iran. Se bl.a. bloggen “Revolutionary Road…”, som eksempelvis viser begivenhederne fra i lørdags, beskrivet minut for minut i “Minute by minute with Revolution!”. Da det iranske fodboldlandshold få dage efter valget spillede VM-kvalifikationskamp i Seoul mod Sydkorea stillede 6 af spillerne op med grønne bind om håndleddet (se bl.a. BBC klip fra 17. juni 2009). Men som jeg har nævnt tidligere, er det er uhyre svært land at dække, rent journalistisk. Forskellene er enorme, ikke blot regionalt, men så sandelig også socialt, og det har måske været afgørende for valgresultater, at Ahmadinejad har en meget stor opbakning blandt de socialt dårligst stillede befiolkningsgrupper, og dem er der rigtig mange af. Informations og The Independents korrespondent i Teheran, Robert Fisk, vurderer at selvom Ahmadinejad er en “uhyrlig” præsident, så kan han faktisk godt have vundet valget, blot absolut ikke så stort som tallene viste (se artiklen “Fantasi og virkelighed i Teheran” af Robert Fisk i Information, 22. juni 2009).

8) Reaktionerne fra den arabiske og islamiske verden har været spredte. De har altovervejende set situationen som et internt politisk opgør og håber generelt på opretholdelse af en religiøs og politisk stabilitet, hvortil kommer at det formentlig heller ikke ligger i første række for disse lande og regimer at kritisere demokratiets status i Iran.  Se bl.a. AP-artiklen “Arabs largely silent on Iran election and unrest” af Hadeel al-Shalchi (Cairo, 18. juni 2006).

9) Den internationale folkelige opbakning er fortsat voksende, selvom den også i ganske vid udstrækning er afventende. Som et eksempel på opbakningen kan eksempelvis nævnes initiativet til en opfordring til Google om at udskifte Google-logoet en enkelt dag med et grønt Iran-friendly Google-logo. Opfordringen ligger på http://whereistheirvote.x10hosting.com/, og da jeg var inde på den første gang, nogle timer efter dens oprettelse, støttede mere end 80% opfordringen (tilsyneladende har successen været så overvældende at siden efterfølgende er blevet overbelastet!?). Den internationale støtte har også givet sig udslag andre kampagner, deriblandt opfordring til blokering af officielle iranske websites, hvilket nogle iranske bloggere m.m. dog har opponeret imod, ud fra et argument om at det samtidig optager for megen plads af den samlede iranske båndbredde og at det dermed også hæmmer deres aktiviteter, men det er jeg usikker på, og jeg undlader at komme med anbefalinger.

… men … jeg støtter det iranske folk!

Written by go2news

juni 21, 2009 at 12:33 pm

Spillet om Danmark … interaktiv danmarkshistorie

leave a comment »

Roskilde Museum lancerede i går (22. april 2009) computerspillet “Spillet om Danmark”. Gunnar Wille, der har fungeret som instruktør af spillet samt indtalt speak til spillet deltog i præsentationen sammen med 4 elever fra Østervangskolen, hvor spillet har været testet i dets tidlige faser.

Kommentar af: Mogens Engelund

Da jeg i går besøgte Roskilde Museum i anden sammenhæng, blev jeg fanget ind af et pressemøde i forbindelse med den officielle lancering  af computerspillet “Spillet om Danmark”, et historisk strategispil for PC-ere for 5.-8. klasse om kristendommens indførelse i Danmark.

Louise Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og spilinstruktør Gunnar Wille står klar til at guide de 4 deltagere fra Østervangskolen gennem spillet

Louise Dahl Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen står klar til at guide Jonas, Mikkel, Asbjørn og Michael fra Østervangskolen gennem spillet

Spillet om Danmark er et netop udviklet computer-strategispil, til brug ved undervisningen i bl.a. historie og religion. Det tager sit historiske udgangspunkt i slutningen af vikingetiden omkring den periode, hvor Harald Blåtand samler det danske rige og gør danerne kristne. Med god humor og engageret speak af spillets instruktør Gunnar Wille stilles de 2-4 deltagere i spillet over for en række realistiske dilemmaer, hvor spillernes valg bliver afgørende for deres egen og for Danmarks videre skæbne i spillet.

Spillets dilemmaer tager udgangspunkt i vikingetidens kultur og skikke stillet op over for de forandringer, som den kristne tro og kultur introducerer. Samtidig er der i dilemmaerne involveret en balancegang mellem kongens og fyrstens ønske om at opretholdelse magten, opbakning og loyalitet fra hans styrker (som elsker traditionel – måske lidt ukristen – festivitas m.m.) samtidig med at introduktionen af nye forandringer, som knytter sig til udbredelsen af kristendommen via missionærer, biskopper, m.m. er en af de forudsætninger, som er med til at knytte det nye rige sammen på et nyt fælles etisk, moralsk og kulturelt grundlag.

Jonas udvikler sin landsby

Jonas har indledt sin landsbyudvikling og overvejer om han skal anvende midler til militære eller mere fredelige formål

Spillet foregår i en virtuel version af vikingernes verden, opbygget på basis af historiske facts. Spillet er udviklet til brug på 1 PC, som spillets 2-4 spillere hele tiden må skiftes til at anvende. Spillets informationer og dilemmaer dukker op i små infobokse på skærmen samtidig med at de også lyder ud af PC’ens højttaler, så alle deltagere har mulighed for at reflektere over spørgsmål og dilemmaer.

Louise Dahl Christensen fra museet og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen bag spillet fremhævede under spillets lancering, at det havde været deres intention at skabe et spil som ville inddrage eleverne og gør dem aktive og deltagende, samtidig med at spillet kunne give deltagerne en viden, som de kan relatere til nutidens moralske, kulturelle og etiske dilemmaer.

Som spillet skred frem viste det sig hurtigt, at de fire spillere konstant diskuterede dilemmaerne, og at den “ulempe”, at der “kun” var 1 PC til fire spillere, til overmål blev opvejet af den aktive medinddragen og diskussion, som alle deltagere udviste. Det var ikke nødvendigt at f’ølge med på skærmen, via højttaleren blev dilemmaerne offentliggjort, så alle spillere kunne gøre sig deres overvejelser og knytte kommentarer til den aktive spillers valg. I overensstemmelse med de historiske kendsgerninger er der inddraget konfrontationer mellem deltagerne og fiktive grupper. Slagscenernes voldsomhed udgøres af fint afstemte lydfrekvenser og en grafik, som – inden for den korte tid, som slagene udspiller sig over – rent faktisk viser slagenes udvikling.

Mikkel i kamp mod fremmede styrker

Mikkel har kastet sig ud i kamp mod en af sine modstandere, for uden militære styrkeprøver er det umuligt at samle Danmark og gøre danerne kristne

I slagene er indbygget komponenter, som inddrager den strategi, som den pågældende spiller har valgt, dvs. om der eksempelvis satset entydigt på militær oprustning, eller om der støttes med missionærer, m.m. Styrkelse af vikingernes traditionelle Asa-tro giver i nogle tilfælde bedre resultat i kampe, mens styrkelse af Kristendom styrker spillerens indflydelse.

Spillet er inddelt i faser på ca. 20 min., som svarer nogenlunde til den tid, der er til rådighed i en lektionstime i folkeskolen. Såvidt jeg umiddelbart kan overskue, så er spillet – i sin nuværende form – beregnet til et forløb, der omfatter 3 faser. Det mener jeg er en styrke ved spillet, så det ikke bliver et evighedsspil. Man kan sagtens spille videre i timevis (jeg har netop checket!), og jeg opdagede faktisk først mange af spillets små finesser meget sent i spillet, men det er da også kun en styrke, som giver lærere og spilvejledere øgede muligheder for at inddrage større viden og bredere indsigt undervejs. Jeg vil ikke her afsløre hverken strategier eller andet, blot opfordre til anvendelse af spillet.

Der er masser af muligheder til at søge supplerende historisk information undervejs, herunder informationer, der kan belyse, hvad den enkelte spillers score er et udtryk for.

Spillet om Danmark er udviklet med støtte fra Uni-C – Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning, til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, med midler fra den såkaldte E-museumspulje, hvorfra museet har modtaget ½ mio. kroner. Roskilde Museum har produceret PC-spillet i samarbejde med manuskriptforfatter Jacob Wille, instruktør og børnebogsforfatter Gunnar Wille, grafiker Niels Dal Valentin, E-learningkonsulent Niels Østergaard, og produktionsselskabet Fabulab. Elever på Østervangskolen i Roskilde har undervejs testet spillet.

Læs mere om spillet på Roskilde Museums hjemmeside. – og hvis du har tid og lyst kan du starte Spillet om Danmark ved at trykke her!

Written by go2news

april 23, 2009 at 7:10 am

…noget om religion, … og lidt om Paulus, en af alle tiders største spindoktorer!

leave a comment »

Kommentar af Mogens Engelund

En dag, Gud sad og havde en hyggestund og spiste himmerigsmundfulde sammen med en række af sine ærkeengle åbenbarede han nogle af sine følelser for dem.
   “Ved I hvad”, sagde Gud “Jeg er simpelthen så træt for tiden, at det er en hel plage for mig at klare mit arbejde. Der sku’ vel ikk’ være nogen af jer, der har en god ide til, hvordan jeg kan komme af med denne dybt belastende træthed?”
   Der var lidt småsnakken rundt om i Himlen om det omfattende arbejdspres, de lange arbejdsdage og den manglende fritid, men der kom ikke rigtig nogen forslag på bordet, før en af de almindelige engle, der sad alleryderst ved bordet, hævede sin spinkle røst.
   “Jeg kunne da godt komme med et forslag, for jeg har lige været lidt rundt blandt vore jordiske og fortsat dødelige undersåtter, hvor jeg også kunne konstatere et hårdt arbejdspres, men de havde opfundet noget de kaldte ferie og sygeorlov. Det var tydeligt, at det havde en meget positiv effekt. Derfor vil jeg godt foreslå Gud at tage en tur ned på Jorden og holde ferie der i en periode mens du kommer til hægterne”.
   Det forslag drøftede Gud så med sine ærkeengle, og alle var faktisk rigtig begejstrede for ideen.
   “Det er da en skam at Gabriel ikke er her i øjeblikket”, sagde en af ærkeenglene “…han har bare en næsten naturstridig indsigt i stort set alting, men jeg kan da kun forestille mig, at han også vil være begejstret for ideen”.
   Samtidig hermed ankommer Ærkeenglen Gabriel, og Gud fortæller hurtigt om sine planer, hvorefter Gabriel ryster langsomt på hovedet og lægger det lidt på skrå, så det hviler på den ene vinge, mens han siger
   “Jorden er af alle steder et sted, hvor rygter og sladder virkelig trives og florerer, så det kan jeg absolut ikke anbefale. Jeg har været der en enkelt gang for godt 2.000 år siden, – og de taler om det endnu!”

For jer, der skulle være i tvivl, vil jeg bare sige. Historien er faktisk ikke rigtig, for det der med at Jesus skulle være Guds Søn og at det kun er Jesus, der er det, det er faktisk en historie, som Paulus har “spunnet” sammen. Vi er da allesammen Guds døtre og Guds sønner.

Men det var da godt nok et nærmest eventyrlig godt spin, at Paulus sammen med alle evangelisterne fik spunnet sammen lang tid efter Jesus’ død, endog uden at de selv havde mødt ham.

Der findes formentlig også beretninger fra Jesus’ samtidige, dvs. fra mennesker, der har mødt den uomtvisteligt yderst specielle mandsperson, som hr. Jesus helt sikkers var, men det er ikke disse beretninger, som blev udvalgt som dem der skulle inkluderes i kristendommens bibel.

Paulus og hans venner fik gennem hårdt slid og ideologisk arbejde skabt en hel kult omkring sig, som propaganderede for deres ideer, og her i dag lang tid senere viser det sig, at det rent faktisk lykkedes at få dette “spin” til at danne skole, ja en hel selvstændig religion er det blevet til, og jeg selv må da erkende, at jeg er en af disse efterkommere, som – selvom jeg ikke opfatter mig selv som særlig religiøs i snæver forstand – alligevel er dybt præget af den folkelerigion, jeg er opvokset med her i Danmark.

I tilslutning hertil har jeg fået en række religiøse pust fra alle verdenshjørner, der har været med til at give mig et meget nuanceret billede af min egen religiøsitet eller livsopfattelseskombination af alsidig visdom, filosofi, etik og moral.

Derfor kan jeg i dag godt acceptere, at Jesus bliver kaldt Guds Søn, selvom jeg føler, det godt nok er en voldsom degradering af alle os andre. For vi har jo altid alle været Guds døtre og Guds sønner, lige indtil Jesus ankom og fik monopol på den position, som “noget særligt”. Det er da ikke en særlig demokratisk måde at “tænke” Gud på, og min Gudsopfattelse ER meget demokratisk.

Gud er ikke MERE end os, derimod ER Gud OS! Vi er ALLE Gud! og … vi er ALLE Guds Søn! … og vi er for den sags skyld også alle Helligånden. Gud kan have forskellige navne i henhold til den tradition og de sociale, kulturelle og geografiske faktorer og “tilfældigheder”, der har afgjort, hvor vi hver især er blevet placeret her på Jorden.

Vore navne på vor Gud, og på hans apostle, profeter, shamaner, lamaer, guruer, m.m. er måske forskellige, og måske har de hver især deres aktuelle bud på, hvad der er det mest essentielle, og i denne sammenhæng inkluderer jeg alle, også individer, der opfatter sig selv som fritænkere eller ateister.

Derfor kan jeg godt acceptere kristne ritualer i den kristne kirke, muslimske ritualer i moskeen, hindu-ritualer i templet, buddhistiske ritualer i buddhist-templet, jødiske ritualer i synagogen, naturbundne eller forfædrerelaterede ritualer blandt de mange etniske og religiøse minoritetsgrupper. Jeg bliver altid påvirket lidt af den religion, hvor jeg overværer eller måske deltager i et ritual. Jeg bliver “…lidt hindu …lidt muslim …lidt buddhist …eller lidt noget andet”.

Det betyder på ingen måde at jeg kritikløst lader mig trække rundt i det store religiøse ocean. Der kan sagtens blive plads til kritik – også kraftig kritik – af den måde som de enkelte religioner håndteres på af de enkelte varetagere af dette hverv, dvs. af præster, munke, imamer, lamaer, shamaner

Der kan sagtens være flere Guder, som alle har en fælles oprindelse eller fælles samhørighed, uanset om de er bundet til naturen, forfædre, eller er totalt abstrakte virkelighedsfænomener, som vi bl.a. finder det i Islam og i Kristendommen, eller måske millioner af Guder, som vi finder i Hinduismen eller i naturbaserede religioner. Det er det fælles i religionerne, der binder os alle sammen, samtidig med at vi bestandig strides med den uendelighed af forskelle og tilsyneladende modsætninger, som samtidig eksisterer inden for og imellem de enkelte religioner. Forskelle, særheder eller karakteristika, som ofte viser sig at være forbundet med regionale forhold, der i vid udstrækning ofte strækker sig over flere religioner, som i visse tilfælde er blevet inkluderet i religioner i kraft af den regionale praksis de udgjorde, på trods af at denne praksis på andre områder stred mod religionen (blodfejder, blodhævn, forskellige religioners voldelige fremfærd i forsøg på egen vinding, samtidig med at drab principielt også samtidig forbydes af alle regioner).

Eventuelle mangelfuld respekt for andre religioner er ofte mere et spørgsmål om den måde religionen udøves på, end det er et spørgsmål om religionens egentlige indre budskab, eller det kan være en forvanskning af dette budskab som følge af et pres udefra, som fører til en uønsket praksis fra udøvende individer og af dem, der varetager religionens forkyndelse.

Det er i vor Globale Landsby af afgørende betydning at vi alle lærer at leve med, at vi ikke alle har samme livsopfattelse. Og dette gør ikke nogen til bedre mennesker end andre. Der kan være mere eller mindre magtfulde endivider og samfundsgrupper, men det er af afgørende betydning for vor fælles fremtid, at vi lærer at acceptere såvel vore fællesheder som vore forskelle kombineret med at vi hver især ikke gør os selv bedre end andre. Vi er alle Guds Datter og Guds Søn! – No more No less!

Det kan måske være svært at forstå! …men det er uomtvisteligt endnu sværere at efterleve i praksis – prøv selv!

Written by go2news

april 4, 2006 at 10:44 pm