3.030 km på mindre end 3 liter benzin! – med 73 km i timen!

Essay af: Mogens Engelund

Det er i dag 3 år siden at et lille modelfly landede på Irlands vestkyst. Det er der måske ikke noget særligt bemærkelsesværdigt ved, men det bemærkelsesværdige ved dette fly var, at det var startet fra New Foundland i Nordamerika knap 39 timer tidligere!

Nu er der måske nogen, der vil hævde, at det vel egentlig ikke er noget særligt, men hvis jeg nu oplyser, at der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at der er tale om et modelfly, deriblandt at flyet ikke må veje mere end 5 kilo, inklusive brændstof og at dets fremdrift skal sikres af en forbrændingsmotor på højest 10 cm³, – synes du så ikke, at det faktisk er ganske bemærkelsesværdigt.

Flyet med navnet “The Spirit of Butts Farm” (der også gik under betegnelsen “TAM-5″ = Trans-Atlantic Model Number 5) blev det første radio-styrede modelfly, der krydser Atlanterhavet. Flyet fløj fra Cape Spear nær St. John’s på Newfoundland til Mannin Beach nær Clifden på Irlands vestkyst. Det er en strækning på 3.030 km, som det tog det lille fly ialt 38 timer og 52 minutter at flyve. Det giver en gennemsnitshastighed på ca. 78 km/t.

“TAM-5″ er 180 cm lang, med et vingefang på 183 cm og forsynet med en propel med en diameter på 43 cm propel. Flyet er konstrueret af et team anført af den 77-årige pensionerede ingeniør og modelfly-veteran Maynard Hill (der er stort set blind og næsten døv). Han tunede det lille fly’s motor op til at kunne flyve de 3.030 km på mindre end 3 liter benzin, som i øvrigt udgjorde 47% af flyets totale vægt. Hans simple recept på, hvordan man gør er: “Man tager sådan en lille motor, der kan flyve omkring 10 minutter på en slat benzin, og tuner den op så den kan flyve 6 timer på den samme mængde benzin!” – Ja – det lyder jo simpelt!

Beregningerne viste sig i øvrigt så nøjagtige, at der ved ankomsten blot var 1,8 ounce (ca. 52 ml.) brændstof tilbage, og det var faktisk mere end beregnet, da flyet ifølge beregningerne kun havde tilstrækkeligt med brændstof til 38 timer flyvning. Men en ting er teori, og noget andet er virkeligheden. Teamet havde håbet på lidt mere vestenvind, end tilfældet blev, men til gengæld viste flyet sig altså endnu mere brændstofbesparende en forudsat.

På turen over Atlanten sikrede en autopilot at kurs og højde blev holdt. Det tog en af teamets specialister omkring 5 år at udvikle en lille GPS-styret autopilot der var tilstrækkelig lille, men alligevel i stand til at holde flyet vandret og navigere det sikkert over Atlanterhavet til bestemmelsesstedet på Irlands vestkyst.

Undervejs holdt flyets radiosender teamet orienteret om hvordan det gik, og med informationer på web-siten blev resten af verden holdt orienteret, og ikke mindst det irske team, der stod klar til at modtage “TAM-5″, når det forhåbentlig ankom. Teamet mistede i øvrigt radiokontakten med flyet adskillige timer før dets planlagte ankomst til Irland, men umiddelbart før de ville erklære flyet for crashed i Atlanterhavet, så meldte det sig igen, og den sidste times tid gik med nervøse bevægelser, der skulle forsøge at kompensere for den brændstofmangel, som man formodede ville resultere i at flyet ikke ville nå frem til Mannin Beach.

Det hele lykkedes, og flyet landede så perfekt, at end ikke propellen blev beskadiget.

Vil du vide mere og, så læs videre på web-siten for “TAM-5″, hvor der også er billeder fra turen.

Vil du vide mere om, hvad der i øvrigt ellers er sket på den 11. august, så kig her! – eller hvis du vil se noget fra andre datoer, så tryk her!

Det var Landis! – …forøgede sit raseri med lidt mandligt kønshormon!

“JEG SKAL VISE JER, AT JEG ER EN RIGTIG MAND!”

Kommentar af: Mogens Engelund

Det var ikke den helt store overraskelse, da det for kort tid siden kom frem, at den deltager fra Tour de France, der er blevet testet positiv, er Tourens vinder, amerikaneren Floyd Landis.

Det var Floyd Landis’ cykelhold, Phonak Cycling Team, der for kort tid siden offentliggjorde, at de i går blev underrettet af UCI (Den Internationale Cykelunion) om tilstedeværelsen af et usædvanligt højt indhold af testosteron/epitestosteron (mandligt kønshormon) i en test af Floyd Landis efter hans sejr på 17. etape af Tour de France.

Phonak oplyser desuden, at Floyd Landis har bedt om at UCI foretager en B prøve, for at få endelig afgjort om han er skyldig eller uskyldig som han selv hævder.

Indtil resultatet af B-prøven foreligger, ønsker hverken Phonak eller Floyd Landis at udtale sig yderligere kommentarer, og – som det er kutyme inden for cykelsporten – kan Flyod Landis ikke deltage i cykelløb så længe han er under direkte dopingmistanke, hvilket forklarer, hvorfor han ikke er i Silkeborg i dag for at køre gadeløb, som det ellers var planlagt.

Såfremt du vil læse mere kan du prøve at checke ind på Phonak Cycling Team‘s website (den er lidt overbelastet pt, men det går nok snart over). Du kan også prøve Floyd Landis‘ egen website, men den er absolut også en anelse overbelastet lige i øjeblikket.

Mens du venter kan du læse det indlæg jeg skrev for snart 3 timer siden om hele doping-problematikken og om Floyd Landis’ mulige involvering “Landis forsvundet! – Dopet?“ – se nedenfor eller brug linket her.

Tourens egen officielle website har ingen kommentarer endnu, – overskriften “Landis: A Leader For A New Generation” pryder fortsat forsiden. Det er også helt fint, for Floyd er fortsat uskyldig indtil andet er bevist, og det fjerner ikke de fantastiske timer jeg oplevede foran skærmen den dag, hvor Floyd også satte rekord i anvendelse af nedkølende væsker.

Landis forsvundet! – Dopet?

TOUR DE FRANCE 2006 BURDE VÆRE SLUT! – MEN ER DET NU OGSÅ TILFÆLDET? 

Kommentar af: Mogens Engelund

Efter allerede på indeværende tidspunkt af dagen at have indtaget så meget kaffe, at jeg tidligere ville være dumpet for dopingkontrollen, har jeg valgt ikke at sætte mig op på cyklen resten af dagen, og jeg vil heller ikke hverken løbe, springe eller rende og hoppe!
Dagens rygter fra Tour de France drejer sig ikke blot om at den rytter, der har afleveret en positiv-testet A-prøve (og hvor B-prøven er ved at blive testet) måske er ingen ringere end Tourens vinder Floyd Landis, men samtidig er det også rimeligt sandsynliggjort, at det formentlig var en forkert beslutning at udelukke Vinokourov en af Tourens favoritter og hans Astana-hold. De fem mistænkte ryttere fra Astana er efter alt at dømme uskyldige.

Da Phonaks sportsleder fandt Floyd Landis oppe meget tidligt hin mindeværdige dag den 20. juli før starten på Tourens 17. etape, er der efterhånden noget der tyder på, at det ikke blot var cappuchino han styrkede sig på, inden han skulle “kastes for løverne”. Vi kender det da vist på en eller anden måde alle sammen. Men hvad det så end er, han begav sig af med, så var der måske nogle “sikkerhedsmæssige foranstaltninger” (dvs. sløringsmæssige el.a.), som der ikke var tid til.

Og hvem ved, det er måske slet ikke Landis, der er tale om. Det eneste vi med sikkerhed ved, er at der er tale om en positiv prøve fra en af rytterne, samt at Landis efterfølgende ikke er dukket op til et løb i Holland i går og heller ikke var med det planlagte fly til Danmark, så vi må formode, at han heller ikke stiller op i Silkeborg i aften.
Men det, der for alvor kan sætte gang i spekulationerne og rygtedannelserne er Ekstra Bladets citat fra den irske præsident for Den Internationale Cykelunion, der til spørgsmålet om det var Landis, der er den nye mistænkte, angiveligt svarede: “Det kan jeg ikke sige, men jeg kan sige, at jeg er utrolig vred over denne sag. Det er hele cykelsportens troværdighed, der er på spil nu!” 

Men det er da godt nok en udtalelse, der kan få rygterne i gang! – Og på trods af den store respekt, der hersker omkring Floyd Landis, så er der næppe nogen tvivl om, at arrangørerne i år gerne havde set en ikke-amerikaner vinde Touren. Men såfremt der er noget at kritisere Landis for, så er det sidste ord om Lance Amstrong næppe sagt heller. Forsvundne og måske positive dopingprøver og Lance’s raslen med hurtige advokater så snart nogen blot antydede noget, kombineret med at Lance’s lange række af vinderhold i Touren i vid udstrækning var identiske med – eller udøvede meget stærk kontrol over – USAs Cykelunion, der hele vejen igennem, har støttet Lance Armstrong i hans totale afvisning (på en nærmest slørende måde) af alle dopinganklager.

Det er selvfølgelig de samme systematiske påstande – og indimellem rigtig sorte løgne – som også de øvrige ryttere er fremkommet med. Men der er den forskel, at der internt i Europa har været et større pres på at få ryddet op i de snørklede kroge, hvor dopingspøgelserne huserer. Det må i denne sammenhæng konstateres, at der ikke har hersket helt den samme selvkritik blandt store dele af USAs sportsverden, hvor det indimellem har forekommet som om nye metoder har kunnet prøves af og udnyttes inden de kom på listen over ikke-tilladte metoder (som ofte hang sammen med, at mange af dem først blev officielt forbudt på det tidspunkt, hvor de kunne afsløres).

Med den stadigt stigende konstaterede udbredelse af doping er der nu et større internationalt pres på at også tidligere konstaterede positive prøver nu kan tages op til fornyet vurdering. Dvs. at prøver, som eksempelvis blev afleveret i 1999, men som man dengang ikke med sikkerhed kunne konstatere som eksempelvis EPO-positive, derfor ikke blev vurderet som sådanne. Bloddoping med eget blod kunne heller ikke konstateres med sikkerhed. Kun indirekte prøver, baseret på hæmokrit-værdier (koncentrationen af røde blodlegemer i blodet) blev anvendt, og de gav ofte blot atleten en kortvarig karantæne (typisk 14 dage) på trods af at det rent faktisk indikerede, at der eksisterede en eller anden form for misbrug, eller at der måske foregik en mere systematisk præstationsfremmende behandling.

Så, jeg mener faktisk ikke, at selv om Floyd Landis skulle være den, der er blevet testet positiv, så er cykelsporten nede for fuld tælling! – Men der kunne være grund til at overveje fremtiden for den kategori af udholdenhedssport, som de store etapeløb rent faktisk har udviklet sig til. Ja – som de vel sagtens stort set altid har været.

Idag er det sådan, at samtlige deltagende ryttere bedyrer, at de intet ulovligt har foretaget sig, samtidig med at flere navne faldt fra allerede inden Touren startede. Går vi tilbage i Tourens historie var hemmelighederne langt fra så skjulte. Blandt de helt store som Eddy Merckx og Jacques Anquetil, er situationen at de rent faktisk ikke lagt skjul på, at det ikke var muligt at gennemføre eksempelvis Tour de France med en topplacering uden en eller anden form for præstationsfremmende tilskud.

Dopingens og andre præstationsfremmende teknologier er under voldsom udvikling som en integreret del af det generelt “præstationskrævende” samfund vi i øvrigt lever i, og hvor stadig yngre dele af befolkningen i stadig større dele af det vi mærkværdigvis betegner som “den udviklede” del af verden påvirkes i uhensigtsmæssigt stort omfang af stress-symptomer i en stadig mere omsiggribende proces.
I realiteten er det det samme stress-syndrom, som vi overfører til alle vore atleter, som vi bestandig skal sætte rekorder og berede os nye gloværdige højdepunkter. Idræt i form af konkurrencesport afspejler det omkringliggende samfund, og så længe vi accepterer det, vil modstandere se doping-mistænkelige resultater hos såvel Lance Amstrong, Bjarne Riis, Floyd Landis, Eddy Merckx samt hos andre topidrætsfolk i diverse sportsgrene, mens deres tilhængere vil forsvare dem – i det mindste indtil en vis grænse overskrides!

Hvornår grænsen er nået, og hvad der derefter vil ske, ja den proces er vi simpelthen selv deltager i, enten som aktiv deltager på et eller andet niveau, som kommentator, formidler eller som mere eller mindre medlevende iagttager, der ikke blot kræver det (næsten) umulige af atleterne, men som også kræver en evig strøm af nyheder eller “nyheder” fra medierne, og rigtig mange af os er meget hurtige til at kaste os over de formastelige der “skejer udenfor” (dvs. bliver opdaget)!.

Vi bliver nødt til at atter at lære den ægte begejstring at kende, den skønne følelse når nogen lykkes med et forsøg på at nå det umulige, men også at føle glæden over at opleve at nogen tør gøre forsøget på at nå det uopnåelige. Hvis vi kun værdsætter det første, bliver nederlaget så meget desto større (og der er nu engang kun én sejrherre, mens der er rigtig mange tabere – og uden alle disse mange tabere vil der faktisk ikke være nogen sejrherre).
Men blot fordi man ikke vinder, behøver man ikke nødvendigvis at være en “taber”, det er der lidt for ofte mange, der glemmer, og presset fra omgivelserne er med til yderligere at presse atleten ud i en stresset situation.
Måske er det sådanne forhold, der er med til at fremme anvendelsen af præstationsfremmende midler. Taberne skal “gøres” til vindere, og hjælperne bliver i disse sammenhænge måske mere “aktive” (med at fremskaffe hjælpemidler) end den aktive atlet selv har mulighed for at være. Der er ikke tid til at vente på at resultaterne kommer ad naturlig vej.

Tid er penge – og det gælder absolut også inden for sportens verden. Med penge kan kan også købe sig til præstationsfremmende foranstaltninger. Nogle af disse er lovlige, mens andre er ulovlige.
Men selv de lovlige kan ofte kræve så store økonomiske ressourcer og samtidig være så langtidsbaserede, at atleterne (ofte unge og stræbsomme, men uerfarne) og deres hjælpere og rådgivere (som er de reelle bagmænd) tyer til hurtige og formentlig også billigere metoder! Atleterne bliver ofrene, mens bagmændene ofte slipper relativt lempeligt, og i mange tilfælde har kunne fortsætte deres aktiviteter med andre mere eller mindre uskyldige ofre.

Vi må gøre op med vor opfattelse af sporten som uskyldsren og som uskyldig og ædel kappestrid, – det er en myte, som aldrig har været andet end en myte!
Vi må også gøre op med de virkeligheder, der knytter sig til at kunne købe sejre med penge
Vi kan måske afskaffe doping, men kan vi også afskaffe al anden snyd inden for sportsverdenen. Italienske fodboldklubber er blevet taget med bukserne ned for bestikkelse af dommere, men det er da kun den del af isbjerget der stikker over vandet.
Asiatiske spil-syndikater er blevet afsløret i at “fixe” fodboldkampe med langt større udbytte end i Italien uden at det har været muligt at gribe ind.

Afskaf doping, snyd og bedrag på alle niveauer!
…men lad ikke atleterne betale prisen for bagmændenes sorte aktiviteter!
…og fjern alle mulighederne for at score milliongevinster på urent trav i sportens verden!

Stan, en af de værste og mest dødelige storme du aldrig har hørt om!

GUATEMALA – ORKANEN STAN GI’R STADIG PROBLEMER!

Kommentar af Mogens Engelund

Orkanen Stan giver fortsat store problemer, selv nu næsten ni måneder efter sin hærgen. Store mudderskred fyldte floder, veje, byer og huse. Frugtbar landbrugsjord blev flået af markerne og aflejret uhensigtsmæssigt. Mange floders afvandingskapacitet blev påvirket, så vandet fortsat ophobes og ikke kan løbe væk og mudderskredene forsætter. Dette kunne konstateres, da denne sæsons regntid satte ind med voldsom nedbør fra første halvdel af juni, og med konsekvenser, der var langt større end normalt..

Værst gik det ud over den lille maya-by Panabaj, hvor muddermasserne begravede stort set hele byen under et op til 5 meter dybt lag mudder

Mens vi stønner her i varmen og glæder os over nogle af de positive effekter af de mulige klimaforandringer, så er det lidt foruroligende, at vor glæde faktisk også er tilsat ukendte faktorer, der godt kan resultere i en vis uro, frygt og usikkerhed.

Den nedbør og det vand, der er en forudsætning for at vore planter i haver og på marker kan optage næring og vokse sig store, sunde og stuttende af ernærings- og sundhedsmæssige rigdomme, ja – det vand lader vente på sig nogen steder, mens det andre steder kommer som koncentrerede, bølger af nedbør af varierende mængder, som mange steder resulterer i en række uhensigtsmæssige konsekvenser.

En af konsekvenserne er en stærkere intensitet i de storme, der konstant udfolder sig ved varierende styrke og hvis hærgen det er svært at forudsige for slet ikke at tale om at gardere sig mod.

Orkanen Katrina og specielt oversvømmelserne af New Orleans er der formentlig ingen, der har glemt. Derimod er der formodentlig ikke mange, der hverken har hørt om eller husker noget om orkanen Stan, der udfoldene sig i centralamerika i de første dage af oktober 2005.

Orkanen Stan var ikke af samme styrke som Katrina, men den endte med på en eller anden måde at koncentrere en række nedbørsområder, så de områder der blev ramt blev udsat for ikke blot store mængder nedbør, som efterfølgende resulterede i en række yderst katastrofale jord- og mudderskred, hvoraf det værste formentlig udslettede en hel by med mere end 1.000 indbyggere.

Katrina udspillede sin hovedrolle i USA, hvor den på den værst tænkelige måde udstillede de lokale myndigheders afmagt og den amerikanske regerings negligering af sikkerheden i området. Både det forhold, at det foregik i USA og at kritikken blev så voldsom, var med til at opretholde vor medierelaterede omverdensforståelse centreret om Katrina i så stort et omfang som tilfældet var. Orkanen Stan udspillede først og fremmest sine konsekvenser i det langt mindre centralamerikanske land Guatemala (knap 2½ gange så stort som Danmark med omkring 12 mio. indb, med stor ulighed og udbredt fattigdom, og næsten 40% af befolkningen lever for mindre end 2 US$ om dagen!).

Jeg er blevet opmærksom på disse problemer, fordi et par af mine venner – Ib og Hilda – i øjeblikket befinder sig i Guatemala, hvorfra deres første iagttagelser var af bemærkelsesværdig bedrøvelig karakter. De ændrede umiddelbart efter ankomsten rejseplaner, og i stedet for at tage til kystområderne ved Stillehavet drog de op i højereliggende områder, da konsekvenserne efter orkanens Stans hærgen fortsat præger store dele af samfundslivet, kombineret med langt voldsommere konsekvenser end normalt af 10 dages heftig regn i første halvdel af juni.

Wikipedia har en oversigt over orkaner og voldsomme storme fra Atlanterhavet i orkansæsonen 2005. Læs evt. også den større engelske version.

På Wikipedia findes også en gennemgang af orkanen Stan, den opståen, udvikling og de konsekvenser den medførte under sin hærgen i Centralamerika.

Stort set hele maya-landsbyen Panabaj blev begravet under meterhøje mudderskred, der flød gennem byen i nattetimerne, og formentlig kostede mere end 500 mennesker livet alene i Panabaj. Det faktiske tal er fortsat ukendt, men uofficielt frygtes antallet alene i Panabaj at være så højt som 1.400. De mange mudderskred forhindrede samtidig næsten enhver trafik og dermed også en væsentlig del af i området, så befolkningen var fanget i en en klemme de ikke kunne undslippe, før de i de efterfølgende dage blev undsat af beboere fra nabolandsbyer, der kom sejlende hertil over Atitlan-søen.

Se bl.a. beretningen “Guatemala: 1.400 dead” fra Rob Mercatante’s weblog “elcanche Journal – words & images from Guatemala“.

…mudderstrømme gennem Panajachel nær Atitlan-søen. Læs mere i artiklen “Guatemala: Government Declares National Emergency” © courtesy  Rainiero & indymedia.org

På Guatemala Solidarity Network Blog har Patrick lagt en 13 minutters video af hændelsesforløbet i den lille by Panajachel nær Atitlan-søen, da Stan ramte regionen. Videoen, der er optaget over flere dage viser bl.a. mudderflodens opsvulmen og voldsomhed og hvordan en bro undermineres og forsvinder i vand og mudder, hvordan marker, byernes huse, samt gader og vejene er fyldt med aflejret sten og mudder. – Se video: “The Full Force of Stan is Still Being Felt”

Læs her en helt aktuel Reuters-rapport fra Panabaj (fra 23. juni 2006) “Central America Faces More Tragedy from New Rains“, hvori det også nævnes, at 3.000 familier fortsat bor i midlertidig sammenflikkede huse af tilfældigt tilgængelige materialer. Se i øvrigt denne serie billeder “Mudslides in Guatemala“, hvor specielt luftbillederne viser, hvor sårbart området er.

I Guatemala er frygten og usikkerheden voldsom. Såning og udplantning af denne sæsons afgrøder burde være i fuld gang nu og arbejdet burde være på det højeste. Men sådan er det bare ikke nødvendigvis.

…broer blev revet med af strømme af mudder, og huse blev ødelagt eller begravet

De utallige jord- og mudderskred, der ødelagde den sidste høstsæson, og formentlig ødelagde mere end halvdelen af afgrøderne, har ydermere ødelagt store arealer med frugtbar landbrugsjord, og der har på ingen måde været tid til at reetablere alle ødelagte arealer og atter gøre dem anvendelige for bønderne på den korte tid, der er gået siden katastrofen. Mangelsituationer, sult og generel behandling af de traumer, som en sådan oplevelse indebærer for de direkte involverede gør det vanskeligt at gennemføre en generel genopbygning i et så højt tempo, som det kunne være ønskeligt.

Størstedelen af lavlandet ud mod Stillehavet samt områderne omkring Atitlan-søen blev berørt af katastrofen, og det anslås, at omkring 3½ million mennesker i Guatemala blev berørt. Deraf blev mere end ½ million påvirket i et omfang, der gjorde det nødvendigt at oprette omgående nødhjælpsfaciliteter da alle fødevaressourcer var totalt destrueret i mange regioner og lokalområder.

Der er tilført store mængder af fødevarebistand fra en lang række nødhjælpsorganisationer, men selv nok så store mængder af fødevarer bringer ikke de ødelagte marker tilbage.

…oversigt over de zoner, der blev berørt af orkanen Stan’s hærgen

Udviklingsarbejdere vurderer, at konsekvenserne har påvirket, undermineret og ødelagt mange af de initiativer, der er blevet gennemført i de sidste 15 år. Og dertil kommer, at det ikke blot er enkelte isolerede lokalområder, der er blevet påvirket. Det er faktisk op mod en trediedel af landet, der blev påvirket.

I artiklen “Graham Craft on the Central American Flooding“ interviewer Zach Dundas udviklings- og nødhjælpsarbejderen Graham Craft fra organisationen MercyCorps under nødhjælpsarbejdet umiddelbart efter orkanens hærgen, og Graham Craft’s der tegner et dystert billede af de udviklingsperspektiver, der tegnede sig i kølvandet på orkanen Stans hærgen.

I de områder, der blev ramt af Stan, blev store langbrugsarealer ødelagt og fødevare-reserverne blev generelt opbrugt langt hurtigere end normalt. Det anslås, at for disse områder som helhed udgjorde tabet af afgrøder mere end 50% og i nogle tilfælde 100%. Situationen påvirkede selvsagt stort set alle familier i disse regioner, og selvom det ikke påvirkede hele den nationale økonomi i et så voldsomt omfang, som det gjorde sig gældende for de enkelte økonomier på familieniveau, så vil mange af konsekvenserne derimod påvirke den nationale økonomi og samfundsstrukturen i en årrække, ligesom de nødvendige ressourcer til genopbygning også skal tilvejebringes.

Blandt de miljømæssige konsekvenser af længerevarende karakter, påpeger eksperter inden for jordbrug, geologi og miljøgeografi, at de store mudderstrømme ikke blot har ødelagt marker og beboede områder, men derudover har de påvirket floderne og deres løb på en måde, som helt givet vil påvirke vandløbene og deres form struktur og kapacitet.

Mange små og store vandløb vil ændre deres løb, og mange markskel og hele marker har ændret karakter. Muldlaget er forsvundet. Aflejringer spærrer mange steder for flodernes løb, og der vil givetvis mange steder opstå oversvømmelser i regntiden på lokaliteter, der ikke tidligere har været påvirket heraf.

Netop den regn, som mine venner ankom midt i, udgør et eksempel på, hvorledes situationen i Guatemala hurtigt kan forværres, se bl.a. artiklen “Guatemala Rains Take Roads and Houses” (fra Prensa Latina, Latin American News Agency, 16. juni 2006), der kort sammenfatter nogle af konsekvenserne af 10 dages regn i den første halvdel af juni.

Lederen af Guatemalas nationale katastrofe-kommission advarer ydermere mod flere naturkatastrofer, der kan have lige så omfattende konsekvenser som orkanen Stan, – se artiklen “Guatemala on Verge of Stan Damage” (fra Prensa Latina, Latin American News Agency, 17. juni 2006), hvori han sammenfatter risikomomentet således, “…25.000 mennesker bor i høj-risiko områder, deraf 3-6.000 i områder med risiko for mudderskred, og næsten 400.000 bor i områder med risiko for oversvømmelser”.

Den amerikanske nødhjælspsorganisation Mesoamerican Food Security Early Warning System tilknyttet USAID har vurderet fødevaresituationen i Guatemala som den så ud i midten af maj 2006, baseret på de informationer, der blev gjort tilgængelige under 18th Central American Climate Outlook Forum, der blev afholdt i Belize 18.-21. april 2006 – se artiklen “Hurricane Stan affecting household stocks” (15. maj 2006).

Vurderingen konkluderer, at seks måneder efter orkanen Stans hærgen i de første dage af oktober 2005 er fødevaresikkerheden og levevilkårene fortsat meget usikre for mange af de 500.000, der blev hårdest ramt, og der vurderes, at 30.000 familier (dvs. mellem 100.000 og 150.000 mennesker) vil have behov for yderligere fødevarebistand også efter den 6 måneder lange umiddelbare nødhjælpsperiodes udløb i maj 2006, og mere end 3.000 familier lever fortsat i midlertidige nødtørftigt opførte boliger.

De samlede ødelæggelser efter orkanen Stan blev anslået til alene i Guatemala at udgøre mere end 5,6 mia. kr. Bistandsorganisationen IBIS arbejder i Guatemala, og samler fortsat ind til ofrene for katastrofen såvel som til mere generel udvikling i området.

For jer, som vil vide mere, er her er samling rigtig gode supplerende links:

AndaGuate, The Association of Non-Profit Development Agencies in Guatemala
God side fra AndaGuate med billeder fra de berørte områder
GuateStan.net
Aktuelle nyheder fra Guatemala samt landefakta
Seneste nyheder fra Google News om Guatemala og orkanen Stan
Kawa Mek – Mikkel Møldrup-Lakjers weblog fra Guatemala
MS Central Amerika – Orkanen Stan
Landefakta om Guatemala (fra UM)
Guatemalas regering
Guatemalas udenrigsministerium
Artikler om bl.a. orkanen Stan fra Folkekirkens Nødhjælp
Y’abal – et hjælpeprojekt efter Stan (Y’abal betyder “håb” på Kiche-sproget)

…noget om religion, … og lidt om Paulus, en af alle tiders største spindoktorer!

Kommentar af Mogens Engelund

En dag, Gud sad og havde en hyggestund og spiste himmerigsmundfulde sammen med en række af sine ærkeengle åbenbarede han nogle af sine følelser for dem.
   “Ved I hvad”, sagde Gud “Jeg er simpelthen så træt for tiden, at det er en hel plage for mig at klare mit arbejde. Der sku’ vel ikk’ være nogen af jer, der har en god ide til, hvordan jeg kan komme af med denne dybt belastende træthed?”
   Der var lidt småsnakken rundt om i Himlen om det omfattende arbejdspres, de lange arbejdsdage og den manglende fritid, men der kom ikke rigtig nogen forslag på bordet, før en af de almindelige engle, der sad alleryderst ved bordet, hævede sin spinkle røst.
   “Jeg kunne da godt komme med et forslag, for jeg har lige været lidt rundt blandt vore jordiske og fortsat dødelige undersåtter, hvor jeg også kunne konstatere et hårdt arbejdspres, men de havde opfundet noget de kaldte ferie og sygeorlov. Det var tydeligt, at det havde en meget positiv effekt. Derfor vil jeg godt foreslå Gud at tage en tur ned på Jorden og holde ferie der i en periode mens du kommer til hægterne”.
   Det forslag drøftede Gud så med sine ærkeengle, og alle var faktisk rigtig begejstrede for ideen.
   “Det er da en skam at Gabriel ikke er her i øjeblikket”, sagde en af ærkeenglene “…han har bare en næsten naturstridig indsigt i stort set alting, men jeg kan da kun forestille mig, at han også vil være begejstret for ideen”.
   Samtidig hermed ankommer Ærkeenglen Gabriel, og Gud fortæller hurtigt om sine planer, hvorefter Gabriel ryster langsomt på hovedet og lægger det lidt på skrå, så det hviler på den ene vinge, mens han siger
   “Jorden er af alle steder et sted, hvor rygter og sladder virkelig trives og florerer, så det kan jeg absolut ikke anbefale. Jeg har været der en enkelt gang for godt 2.000 år siden, – og de taler om det endnu!”

For jer, der skulle være i tvivl, vil jeg bare sige. Historien er faktisk ikke rigtig, for det der med at Jesus skulle være Guds Søn og at det kun er Jesus, der er det, det er faktisk en historie, som Paulus har “spunnet” sammen. Vi er da allesammen Guds døtre og Guds sønner.

Men det var da godt nok et nærmest eventyrlig godt spin, at Paulus sammen med alle evangelisterne fik spunnet sammen lang tid efter Jesus’ død, endog uden at de selv havde mødt ham.

Der findes formentlig også beretninger fra Jesus’ samtidige, dvs. fra mennesker, der har mødt den uomtvisteligt yderst specielle mandsperson, som hr. Jesus helt sikkers var, men det er ikke disse beretninger, som blev udvalgt som dem der skulle inkluderes i kristendommens bibel.

Paulus og hans venner fik gennem hårdt slid og ideologisk arbejde skabt en hel kult omkring sig, som propaganderede for deres ideer, og her i dag lang tid senere viser det sig, at det rent faktisk lykkedes at få dette “spin” til at danne skole, ja en hel selvstændig religion er det blevet til, og jeg selv må da erkende, at jeg er en af disse efterkommere, som – selvom jeg ikke opfatter mig selv som særlig religiøs i snæver forstand – alligevel er dybt præget af den folkelerigion, jeg er opvokset med her i Danmark.

I tilslutning hertil har jeg fået en række religiøse pust fra alle verdenshjørner, der har været med til at give mig et meget nuanceret billede af min egen religiøsitet eller livsopfattelseskombination af alsidig visdom, filosofi, etik og moral.

Derfor kan jeg i dag godt acceptere, at Jesus bliver kaldt Guds Søn, selvom jeg føler, det godt nok er en voldsom degradering af alle os andre. For vi har jo altid alle været Guds døtre og Guds sønner, lige indtil Jesus ankom og fik monopol på den position, som “noget særligt”. Det er da ikke en særlig demokratisk måde at “tænke” Gud på, og min Gudsopfattelse ER meget demokratisk.

Gud er ikke MERE end os, derimod ER Gud OS! Vi er ALLE Gud! og … vi er ALLE Guds Søn! … og vi er for den sags skyld også alle Helligånden. Gud kan have forskellige navne i henhold til den tradition og de sociale, kulturelle og geografiske faktorer og “tilfældigheder”, der har afgjort, hvor vi hver især er blevet placeret her på Jorden.

Vore navne på vor Gud, og på hans apostle, profeter, shamaner, lamaer, guruer, m.m. er måske forskellige, og måske har de hver især deres aktuelle bud på, hvad der er det mest essentielle, og i denne sammenhæng inkluderer jeg alle, også individer, der opfatter sig selv som fritænkere eller ateister.

Derfor kan jeg godt acceptere kristne ritualer i den kristne kirke, muslimske ritualer i moskeen, hindu-ritualer i templet, buddhistiske ritualer i buddhist-templet, jødiske ritualer i synagogen, naturbundne eller forfædrerelaterede ritualer blandt de mange etniske og religiøse minoritetsgrupper. Jeg bliver altid påvirket lidt af den religion, hvor jeg overværer eller måske deltager i et ritual. Jeg bliver “…lidt hindu …lidt muslim …lidt buddhist …eller lidt noget andet”.

Det betyder på ingen måde at jeg kritikløst lader mig trække rundt i det store religiøse ocean. Der kan sagtens blive plads til kritik – også kraftig kritik – af den måde som de enkelte religioner håndteres på af de enkelte varetagere af dette hverv, dvs. af præster, munke, imamer, lamaer, shamaner

Der kan sagtens være flere Guder, som alle har en fælles oprindelse eller fælles samhørighed, uanset om de er bundet til naturen, forfædre, eller er totalt abstrakte virkelighedsfænomener, som vi bl.a. finder det i Islam og i Kristendommen, eller måske millioner af Guder, som vi finder i Hinduismen eller i naturbaserede religioner. Det er det fælles i religionerne, der binder os alle sammen, samtidig med at vi bestandig strides med den uendelighed af forskelle og tilsyneladende modsætninger, som samtidig eksisterer inden for og imellem de enkelte religioner. Forskelle, særheder eller karakteristika, som ofte viser sig at være forbundet med regionale forhold, der i vid udstrækning ofte strækker sig over flere religioner, som i visse tilfælde er blevet inkluderet i religioner i kraft af den regionale praksis de udgjorde, på trods af at denne praksis på andre områder stred mod religionen (blodfejder, blodhævn, forskellige religioners voldelige fremfærd i forsøg på egen vinding, samtidig med at drab principielt også samtidig forbydes af alle regioner).

Eventuelle mangelfuld respekt for andre religioner er ofte mere et spørgsmål om den måde religionen udøves på, end det er et spørgsmål om religionens egentlige indre budskab, eller det kan være en forvanskning af dette budskab som følge af et pres udefra, som fører til en uønsket praksis fra udøvende individer og af dem, der varetager religionens forkyndelse.

Det er i vor Globale Landsby af afgørende betydning at vi alle lærer at leve med, at vi ikke alle har samme livsopfattelse. Og dette gør ikke nogen til bedre mennesker end andre. Der kan være mere eller mindre magtfulde endivider og samfundsgrupper, men det er af afgørende betydning for vor fælles fremtid, at vi lærer at acceptere såvel vore fællesheder som vore forskelle kombineret med at vi hver især ikke gør os selv bedre end andre. Vi er alle Guds Datter og Guds Søn! – No more No less!

Det kan måske være svært at forstå! …men det er uomtvisteligt endnu sværere at efterleve i praksis – prøv selv!

Thailand – et valg med flertal for “no-vote”?

Kommentar af: Mogens Engelund

En lang række demonstrationer i specielt Bangkok, men også i flere andre større byer fik Thailands premierminister Thaksin til den 24. februar at opløse parlamentet og udskrive valg til afholdelse den 2. april. Det kan virke som en meget overraskende beslutning i lyset af at valget for blot et år siden gav en bred opbakning bag Thaksin og hans parti Thai Rak Thai (Thai’er elsker Thailand). Dengang vandt Thai Rak Thai partiet 377 af parlamentets 500 pladser.

Dengang håbede oppositionen på et langt bredere tilslutning, end det blev tilfældet. Men i mellemtiden har oppositionspartierne fået koordineret deres indbyrdes uenigheder. Oppositionen står derfor i dag mere samlet og der bred enighed på langt flere områder end tidligere. Kun et af de oppositionspartier, der har plads i parlamentet, stiller op ved valget, mens resten støtter en boycot af valget. I Thailand udøves en valgboycot ved at stemme blankt.

Valget i går, 2. april 2006

Valget afholdes i 400 enkeltmandskredse kombineret med liste-valg (hvor der vælges 100), men efter en regel i de thailandske valglove, er der et krav om, at en kandidat for at opnå en plads i parlamentet ikke blot vinder valget i valgkredsen, men at vedkommende derudover opnår mindst 20% af de afgivne stemmer.

Der er næppe tvivl om at Thaksins kandidater vinder hovedparten af pladserne, men der kan være tvivl om de kan opfylde kravet om 20% af stemmerne, såfremt oppositionspartiernes boycot får den tilsigtede effekt.

Det anslås at omkring 50 kandidater vil falde for denne regel, som også gælder selvom de stiller op uden modkandidater. Som et kuriosum har det vist sig at i valgkredsen omkring havne- og turistbyen Surat Thani (hvorfra man kan sejle til Koh Samui) viste de første optællinger, at 99% af de afgivne stemmer var blanke, og her har oppositionen altså sikret sig en overvældende valgsejr gennem deres boycot. Også i Bangkok var rigtog mange stemmesedler blanke, men omfanget er endnu ikke kendt. Der stemmes ved omkring 87.000 valgsteder, hvorfra stemmeboksene transporteres til centrale optællingssteder i de enkelte valgkredse, og der er som nævnt 400 valgkredse.

Men nu er det yderligere således, at valglovene og forfatningen kræver at parlamentet skal være fuldtalligt, før det kan udpege en premierminister. Så uanset hvad Thaksin gør, og uanset hvor stor hans valgsejr bliver, så ender han under alle omstændigheder i en politisk krisesituation, der ikke kan løses, før efter afholdelse af nye valg i de berørte valgkredse, og måske heller ikke der. Konsekvensen bliver en forfatningsmæssig krise, som formentlig ikke kan løses uden inddragelse af oppositionen og måske også kongen.

Den sociale og økonomiske baggrund

Det er god politisk grundlærdom, at der – inden for visse rammer – kan foregå en vis grad af regulering eller påvirkning af den tilstrømning fra landområder til byerne, der er et resultat af de generelle økonomiske udviklingstendenser, mekanisering af landbruget og det generelle ønske om at sikre børnene bedre uddannelse og bedre jobmuligheder. Mulighederne for regulering ligger ved bl.a. at sikre landområderne bedre levevilkår, herunder bedre uddannelses- og jobmuligheder.

Der har været stor tradition for denne type af reguleringer i Thailand. Alle turister i Thailand har utvivlsomt set, hvorledes mange etniske minoritetsgrupper i den nordlige del af Thailand tydeligvis har fået bedre vilkår, bedre boliger, bedre muligheder for at udnytte deres kulturelle og hårarbejdsmæssige færdigheder. Mange har den fejlagtige opfattelse, at det kun er sket på grund af turismen, og måske også betalt af turisternes penge.

Sådan hænger det nu ikke sammen, for selvom turistøkonomien er meget stor, så ville denne etniske del af turistindustrien have set helt anderledes ud, såfremt den kun var funderet på turistøkonomien. Der er sket store økonomiske udligninger fra de økonomisk velstillede områder til landområderne i specielt den nordlige del af Thailand. Kongefamiliens indflydelse – specielt Dronning Sirikits – har været meget omfattende og måske endog af afgørende betydning.

Derudover kommer, at under den voksende globaliseringbølge har Thailand været langt fremme. Rent arbejdsmæssigt, så er den thailandske arbejdskraft af meget høj standard, rimeligt veluddannet og stærkt disciplineret. Også på landet har det været relativt nemt at få bønderne til at lægge deres produktion om fra fødevareproduktion til salgs- og eksportafgrøder. Eksempelvis er store dele af den danske kødproduktion afhængig af importerede fødevarer til svin og kvæg. Og bl.a. Thailand er en af de store leverandører af soyakager til dyrefoder. Danmark har formentlig et areal i Thailand tilplantet med dyrefoder, der svarer til en område på størrelse med Sjælland (det er blot en billede, man kan simpelthen ikke lave denne slags sammenligninger). Dvs. at en stor del af den thailandske befolkning er afhængig af, at den danske svine- og kvægproduktion opretholdes (og tag endelig ikke fejl, mange af disse småbønder kender ved faktisk godt, hvilke sammenhænge de indgår som en del af).

Hidtil har det kunnet lade sig gøre at foretage disse økonomiske udligninger. Det har været min opfattelse at middelklassen i byerne har formået at lade den fattigere arbejderklasse “betale regningen” (og det var jo også først og fremmest dem, der vandrede ind fra landområderne, traditionelt set). Det forhold, at der ikke har eksisteret en velorganiseret solidarisk fagbevægelse har gjort det lettere at vælte byrderne over på den hastigt voksende arbejderklasse, og byrderne har i vid udstrækning kunnet betales i kraft af denne vækst i arbejderklassen og af industrisektoren som helhed.

Men den generelle vækst, som Thailand gennemløb gav basis for et voksende veluddannet middelklasse i byerne, ikke mindst i den centrale region omkring Bangkok samt i en række andre byområder (herunder betydningsfulde turistområder). Den “fejl” Thaksin gjorde, var ikke blot at han fortsatte med de økonomiske udligninger, men han øgede dem mærkbart, samtidig med at han iværksatte en række stærkt omkostningsbelastede prestigebyggerier, motorvejsanlæg i Bangkok og omegn, skytrin og metro, en imponerende højbro med omfattende motorvejsanlæg i tilknytning til anlæggelsen af Bangkoks nye lufthavn og sidst det udskudte projekt med en 50 km lang bro over sump og eng-områderne ved Den Thailandske havbugt sydvest for Bangkok.

At Thaksin så derudover anklages for at sælge ud af Thailand, da de solgte den tele-virksomhed, som Thaksin tidligere havde grundlagt og bygget op, til et konsortium fra Singapore, var blot en af de dråber, der fik bægeret til at flyde over. Og at gevinsten på omkring 12 milliarder kr som Thaksin-familien scorede derudover var skattefri, gavnede da absolut ikke Thaksins position. Uanset deres begrundelser, så har mange af hans støtter inden for partiet vendt sig fra ham og anklagerne strækker sig fra nepotisme og korruption til at Thaksin er aldeles udemokratisk. Oppositionen mener at have beviser på at Thaksin og Thai Rak Thai har snydt under valgkampen, hvor de anklages for at have købt sig til stemmer.

Denne type anklager er ikke noget nyt, men det er væsentligt at forstå, at magtspillet nu er lignet op til en kamp mellem middelklassen i Bangkok og andre byområder om større politisk indflydelse. Denne gruppes indflydelse på den økonomiske udvikling er i forvejen aldeles afgørende, og det kan bl.a. ses af det forhold, at deres småaktioner, iflg. turistmyndighederne, har fået mindst 65.000 turister til at aflyse deres rejse til Thailand.

Optakten til valget

Selve optakten til valget var relativt rolig med færre og mindre demonstrationer end mange af organisatorerne havde forventet. Oppositionen så gerne at Thaksin gik af inden valget, eller at han bøjede sig og indgik en aftale med oppositionen, der i givet fald formentlig også ville betyde hans afgang.

Der har været enkelte sammenstød under valget og mindre bomber efter valget i Sydthailand, hvortil kommer ugentlige demonstrationer i Bangkok hver søndag, efter at det viste sig, at demonstrationer skulle koordineres, såfremt det skulle lykkes at få mange til at møde frem.

Thaksin kommer oprindelig fra den lille by Sankamphaeng nær Chiang Mai i Nordthailand, og hans kendskab til udviklingen i landområderne, og deres betydning for økonomisk stabilitet har utvivlsomt spillet en stor rolle for udvikling af hans og hans partis politiske reformprogrammer, men dette forhold har på ingen måde gavnet ham i forhold til byernes middelklasse, som føler sig svigtet af netop denne politiks konsekvenser.

Konsekvenserne efter valget er ret uoverskuelige. Forfatningsmæssig krise og økonomisk kaos, ikke mindst inden for bygge og anlægssektoren samt industrisektoren og en lang række udviklingsmæssige aktiviteter i landområderne vil blive direkte berørt af konsekvenserne. Turistsektoren vil ikke blive direkte berørt udover de forstyrrelser, der vil være en konsekvens af forskellige aktioner og demonstrationer. Men stort set alle meningsmålinger peger på, at thaierne som helhed ikke ønsker at fortsætte med at aktionere og demonstrere, og det kan så til gengæld være med at til skærpe de konfrontationer, som næppe kan undgås. Thaksin udtalte inden valget, at han ville sikre mere “ro og orden”, hvilket kan tolkes som en mere konsekvent indgriben over for demonstrationer, men det er endnu alt for tidligt at komme med vurderinger herom.

Seneste nyt:

Optællingerne, som er i gang har givet en markant støtte til oppositionen, og der er i et stort antal valgkredse i eksempelvis Bangkok-regionen i 27 valgkredse (ud af i alt 36) afgivet flere NO-VOTE stemmer, end der er afgivet stemmer til Thaksins kandidat fra Thai Rak Thai partiet. Men det er først og fremmest i Bangkok og enkelte andre større byer, at denne tendens vil være så tydelig. Følg med på The Nations uofficielle opffentliggørelse af valgresultaterne.

Thaksin befinder sig da også tydeligvis i en tænkeboks. Han aflyste et pressemøde i går, men har dog givet tilsagn om at træde offentligt frem senere i dag mandag, når tendenserne er lidt mere tydelige. Men der verserer allerede rygter om at Thaksin måske er parat til at træde tilbage og lade en anden fra Thai Rak Thai overtage premierministerposten, såfremt der kan opnås enighed herom. Men der foreligger endnu ikke nogen former for nøjagtige detaljer herom eller om hvem, der i givet fald skulle blive enige, eller om hvad.

Læs mere her:
Thai PM sees early poll setback, fra BBC, 3 April 2006. 
Early indications from Thailand’s general election show the number of abstentions may exceed votes for the prime minister in some areas.
2Bangkok.com
The Nation: Uofficiel opffentliggørelse af valgresultaterne
Thailand legislative election, 2005, om sidste års parlamentsvalg, fra Wikipedia

Kilde: Thailand – Parlamentsvalg med tvivlsomt flertal til Thaksin: Flere ubekendte under valg med flertal for en “no-vote”!?

Konfrontationerne skærpes i Nepal?

Kommentar af: Mogens Engelund

I Nepal er det blevet stadig mere klart for såvel iagttagere som for de deltagende parter i konflikten, at en militær løsning ikke længere er mulig for hverken maoisterne eller for regeringen. Kong Gyanendra – der bestandig udtaler sin støtte til demokrati med sine læber samtidig med at hans hænder fortager det stik modsatte – mister stadig mere af sin opbakning, selv blandt sine egne. Alligevel åbnede hæren tidligere i dag en væbnet konfrontationskurs, der forekommer at være en skærpelse af den hidtidige linie. Et maoistmøde i Thokarpa i Sindhupalchowk Distrikt umiddelbart øst for Kathmandu-Dalen blev angrebet fra luften. Fire maoister og en civil blev dræbt. Et øjenvidne har rapporteret om hændelsen og hele forløbet, se hele beretningen fra Bhojraj Bhat samt hans gribende billeder i artiklen: "Live From The War Zone. Thokarpa Aerial Attack" fra "United We Blog! for a Democratic Nepal".

Der er selvfølgelig en bagtanke med aktionen, og en hurtig analyse kunne pege på et par bemærkelsesværdigheder. Der er kun få dage til den formentlig omfattende "generalstrejke" (Bandh), som er planlagt til 3.-6. april, og såfremt det skal lykkes kongen at splitte samarbejdet mellem den demokratiske 7-parti-alliance og maoisterne inden da, så kunne det det eksempelvis ske ved at lægge pres på maoisterne og tvinge dem til at optrappe den militære kamp, for derved måske at svække den popularitetsbølge, som maoisterne rider lidt på i øjeblikket. Der er næppe tvivl om at en optrapning af kampene vil kunne øge visse modsætninger inden for maoisterne, men om det vil være tilstrækkeligt til at der sker nogen form for splittelse på et tidspunkt, hvor mange indikatorer peger på at der er en løsning i sigte, mere eller mindre udenom kongen.

Men Kong Gyanendras reaktionsmønster er svært at forudsige – med mindre man udarbejder en analyse, og vælger netop den løsning, der står mest i modsætning til de handlinger, kongen burde foretage for at opnå det demokratiske samfund han siger, han ønsker at genetablere. Lige netop derfor er det stort set umuligt at forudsige andet end at situationen kan kulminere hvad dag det skal være, men også, at en løsning kan være inden for rækkevidde – også uden kongens medvirken, da der efterhånden falder stadig flere af kongens støtter fra.

Disse bemærkninger er blot en kommentar til situationen og ikke en egentlig analyse, den må lige vente til flere af de involverede begynder at flytte nogle af deres "brikker".

Der er mange måder at vurdere situationen på. Læs også en frisk nepalesisk vurdering, jeg lige har modtaget fra Pravin Rajbahak, der kommenterer Indiens rolle i den aktuelle situation i Nepal i lyset af de tragiske bombeaktioner i Benares (Varanasi) den 7. marts. Læs hans artikel: "Lessons from the Benaras Blasts"

kilde: “Info-BLOG’en, en Weblog med mening og indhold”

“men” eller “men”, hvad er forskellen?

Kommentar af: Mogens Engelund

Stadig flere, anvender stadig flere ressourcer på at afdække størrelsen og rækkevidden af anvendelsen af ordet men i det danske sprog, og aldrig tidligere har dette lille ord på tre bogstaver formentlig haft en gennemtrængningseffekt, som det har i dag.

..men ! ? – et lille ord med stor politisk betydning

…det lille ord men er med til at skille får fra bukke, MEN hvorfor de skal skilles, er der bare ingen der vil sige. Kan vi ikke bare – for at anvende den betegnelse, som Politikens tidligere chefredaktør anvendte for nylig – være “bukkefår” allesammen!

Vor statsminister forsøger helt at undgå at anvende det, MEN ustandselig dukker det op igen og igen, og den barske statsmandsfacade holder faktisk ikke helt, når man iagttager, hvorledes han manøvrerer rundt med sproget selv (der smutter simpelthen alt for mange MEN‘er med, som han bagefter har det største besvær med), samtidig med at han mere og mere krampagtigt holder det ene øje lukket. I det andet øje er det lykkedes Pia Kjærsgaard at placere en kæmpepæl, som hun konstant fremhæver er fremstillet af DANSK FYR (som i virkeligheden er et indvandret træ, MEN det optager ikke Pias sind, som først og fremmest går ud på at sikre sig den konstante opmærksomhed fra Anders, så han er helt på det rene med, hvornår Pia vinker til ham).

Foran det øje, som Anders mere og mere krampagtigt klemmer i, svinger Marianne med håndtasken, samtidig med, at der er tæt trafik af politikere, fremtrædende erhvervsfolk, kulturpersonligheder, udenlandske ambassadører, som Anders hele tiden betoner helt har misforstået situationen, og at de står helt alene med deres synspunkt, for – som vor statsminister konstant påpeger, så “…mener jeg det jeg hele tiden har ment! … og der skal ikke være noget MEN!” – Og alligevel smutter det konstant ud, det lille men, MEN så er det kun et lille men, som slet ikke har den samme betydning, som når “de andre” siger det, for så er det nemlig et STORT MEN.

MEN – jeg fornemmer indimellem en svag sitren i Anders’ lukkede øje, så måske holder han det i virkeligheden lidt på klem, og det kunne jo skyldes, at Anders inde bag sin glatte facade faktisk godt kunne tænke sig at lege lidt med de andre. For Pia kan slet ikke så mange lege, og der er slet ikke nogen afveksling så længe Pia bestemmer, men (lille men) det passer jo faktisk Anders rigtig godt, for han kan absolut ikke li’ hvis der er for mange “grimme ællinger”, der spræller lidt for meget med halen, for så kan han slet ikke styre fjerene, som fuldstændig vokser ud af hænderne på ham til noget som Pia hjælper ham med at tolke som fuldbårne flyvefærdige trusler mod dansk demokrati og ytringsfrihed, og jeg ved ikke hvad.

Det ville glæde mig, hvis den svage sitren i Anders’ fastklemte øje ville ende med en svag åbning, så han på lidt længere sigt ville få begge øjne op for, at han faktisk er nærmest bagbundet af et næsten symbiotisk meningsfællesskab med Pia, der prøver at lukke alle andre ude. Hun vil ha’ Anders for sig selv.

Og så længe Anders fortsætter med sin stædighed og opretholder sin (og Pias) trang til “selv at bestemme” og det fortsætter med disse stædighedsbaserede hurtige og umiddelbart nemme løsninger, så fortsætter den kulturelle nedtur vi som nation udsættes for i stadig større dele af verden, hvor vi – som nation – aldrig har været mere kendt og omtalt end vi er i øjeblikket, MEN det betyder samtidig, at stadig flere rundt om i den store verden omtaler os danskere generelt som et i særdeleshed usympatisk folkefærd.

Hvis vi fortsat lader Pia og Anders bestemme, så ender det simpelthen med, at dem ude omkring i verden faktisk får ret!

– Og det håber jeg sandelig ikke!!

kilde: “Info-BLOG’en, en Weblog med mening og indhold”

Nepal: Hvem er i alliance med hvem?

Kommentar af: Mogens Engelund

Der er krise i Nepal, det er efterhånden ikke noget nyt, og nu blander den amerikanske ambassadør sig i konflikten, hvilket selvfølgelig heller ikke er noget nyt. Han erkender endvidere under et interview, foretaget tilligere i dag, at han faktisk ikke ved ret meget om hverken nepalesisk politik eller om nepalesisk kultur, og det er der jo egentlig heller ikke noget nyt i. Men til gengæld hævder han at godt var klar over, at han satte “brand i gaderne” med sine udtalelser tidligere på måneden, om at den demokratiske 7-parti-alliances aftale med maoisterne ikke var særlig god for Nepal, og at partierne hellere skulle få maoisterne til at nedlægge deres våben.

Endvidere hævdede denne repræsentant for supermagten USA, som ikke ønsker at forhandle med terrorister, at de politiske partier skulle tage en del af ansvaret for at maoisterne fortsatte deres militære kamp, og at de skulle overtale maoisterne til at give op.

Hvem er han dog denne ambassadør Moriarty, der har så mange gode råd om, hvad andre skal gøre, samtidig med at det måske ville have været ret godt, hvis han kunne fortælle sin egen regering, at de måske også skulle forhandle lidt oftere. Ikke fordi jeg tror det ville ændre så meget i hverken USA’s udenrigspolitik eller hjemme i vor egen andegård, hvor jeg ikke tror at det kunne have medvirket synderligt til at vor egen regering kunne have undgået at indvikle sig i et tilsvarende dobbeltmoralsk handlingsmønster (der er simpelthen for mange her, der føler sig uberettiget stemplet som miskendte grimme ællinger, og det reagerer de utroligt angrebslystent på), men vi kunne måske have undgået at blive involveret i den pinlige angrebskrig i Irak.

I Nepal ser USA og ambassadør Moriarty det tydeligvis som deres opgave at skyde en kile ind mellem den demokratiske 7-parti-alliance og maoisterne for at “tvinge” maoisterne til at nedlægge våbnene, hvis de ønsker at tilslutte sig Nepals politiske mainstream. Men det er da utroligt at USA og deres ambassadør ikke kan se, at det faktisk er maoisterne og deres organisering, herunder selvfølgelig deres militære organisering og folkehæren, der sætter dagsordenen i størstedelen af landet. De politiske partier har ingen direkte indflydelse, og Kong Gyanendras regering og den fortsat kongetro hær (specielt hærledelsen) er ikke i stand til at sikre tryghed og stabile forhold nogen steder i Nepal overhovedet.

Så måske burde denne ambassadør Moriarty sikre sig et lidt større kendskab til Nepals historie, kultur og politik før han blander sig med den vægt som en ambassadør for verdens aktuelt eneste reelle supermagt altid har. Måske kan verden så blive sparet for en eller flere krige eller borgerkrige nu såvel som i fremtiden.

Hello world! – here I am! … med nyheder og andet nyt !

Her på blog’en vil du kunne finde essays, nyheder, informationer og kommentarer om en lang række emner, som jeg på en eller anden måde er i berøring med under mine daglige og evindelige rundture i den forunderlige kombination af virtuel virkelighedsbaseret og fantasy-påvirket cybernews.info.com.dk som uafladeligt øver indflydelse på og udnytter  mine sansers ømfindtlighed overfor de sansepåvirkninger, der konstant præger min daglige aktiviteter.

Der er kort sagt sådanne oplevelser jeg gør rede for her (tror jeg nok!)

Mogens Engelund