\”news from here to everywhere\”

– nyheder om bemærkelsesværdige hændelser fra nær og fjern!

… i mulden ved Lejre lå Odin på lur !

with one comment

NYT FRA GAMLE DAGE!

Roskilde Museum udstiller det lille, men – ikke desto mindre – ganske sensationelle fund af  Odin på sin tronstol Lidskjalv omgivet af sine uundværlige ravne Hugin og Mugin. Den lille og nærmest ubetydelige sølvfigur fra omkring år 900 er aldeles imponerende i sin detaljerigdom, og i løbet af weekenden trak den da også næsten lige så mange besøgende, som der normalt kommer på omkring et par måneder!

Anmeldelse af udstilling af: Mogens Engelund

Odin fra Lejre med Hugin og Mugin

Odin fra Lejre på tronstolen Lidskjalv med ravnene Hugin og Mugin. Den lille sølvfigur er blot 18 mm høj og vejer 9 gram (Foto: Mogens Engelund)

Der var trængsel på Roskilde Museum i weekenden, og det hører absolut til sjældenhederne, skønt museets samlinger så afgjort er et besøg værd. Men desværre frister museet til daglig en tilværelse i skyggen af byens helt dominerende seværdigheder Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke. Men det var ikke tilfældet i weekenden, hvor den megen medieomtale af det helt unikke fund af Odin fra Lejre gav en tilstrømning helt ud over det sædvanlige. Oldtidssamlingen var udvidet med en ny supersikret montre med den lille sensation fra fortidens Lejre, og det var denne lille blot 18 mm høje og 9 gram lette sølvfigur, som tiltrak sig næsten al opmærksomhed.

“…det sker et par gange i løbet af karrieren, at jorden åbner sig med en faglig åbenbaring. Sin lidenhed til trods, kan den (Odin fra Lejre) måle sig med det ypperste af danske oldtidsfund … Fundet understreger, at Roskilde og Lejre er to af de mest potente kulturhistoriske steder i Danmark!”, var nogle af de ord Roskilde Museums direktør Frank Birkebæk anvendte, da han åbnede den med spænding imødesete udstilling af Odin fra Lejre”.

Fundet af Odin

Fundet blev gjort den 2. september i år af den lokale dyrlæge og amatørarkæolog Tommy Olesen (tryk her for at se hans fundside fra NDF funddatabase med et utal af rosende kommentarer). Han gennemsøgte Roskilde Museums udgravninger i Gammel Lejre med sin metaldetektor og da han hørte det lille “blib” og fandt den lille genstand frem som udløste blibbet var det første han så, figurens to fugleskikkelser og bagsiden. Han var ikke i tvivl om at hans fund var noget helt udover det sædvanlige, og hurtigt blev han og den lille sølvfigur centrum for alle tilstedeværendes interesse. Ingen havde nogensinde set noget lignende, men det stod hurtigt klart, at den lille støbte sølvfigur formentlig var en afbilding af Odin på sin tronstol. Tommy Olesen har uploaded et par interessante billeder til sin fundside, først et billede af figuren, som den så ud da han fandt den (se Odin med muld i skødet), og et unikt billede af finderen selv med armene i vejret, taget spontant af en kollega, da jubelbrølet brød løs.

Tidsbestemmelsen til omkring år 900 (dvs. vikingetiden) gjorde den lille figur til intet mindre end den tidligst kendte afbildning af Odin på tronen omgivet af sine to ravne og yderligere med symbolsk indarbejdelse af Odins to ulve indarbejdet i tronstolens ryg. Populært sagt kan man næsten hævde, at fundet mere eller mindre bekræfter de gamle overleveringer, sagn og sagaer, som den efterfølgende historieskrivning (herunder bl.a. Saxo) gjorde sit bedste for at gøre til “overtro”, “folketro”, “ugudelighed”, “afguderi” eller lignende.

Ikke mindst for at kunne rekonstruere denne tidlige del af vor danske og nordiske historie, er det af den allerstørste betydning at finde en figur som “Odin fra Lejre” kombineret med de mange andre fund og historiske informationer, som udgravningerne i Lejreområdet har beriget historikerne med. Og i takt med at fundene fortolkes, og yderligere fund kommer til, udvides vort historiske kendskab til den periode, hvor vikingestaten konstituerer og måske udvider sin magtbase, samtidig med at den kommer under pres fra den nye sydfra kommende religion kristendommen.

Beskrivelse af figuren

Roskilde Museum beskriver udførligt, hvorledes figuren forestiller den øverste af de nordiske guder Odin siddende på sin trone. Den lille sølvfigur er 18 mm høj og vejer 9 gram. Materialet er sølv med forgyldninger kombineret med indlægning af niello (en sortfarvet metallegering). Figuren gengiver Odin med nogle af de attributter, der er tilknyttet ham i hans egenskab af at være en dominerende hersker.

Den kunstfærdigt udførte trone eller højsæde – som i sagaerne kaldes Lidskjalv – gav Odin magiske kræfter. Herfra kunne han skue ud over hele verden, og de to fugle på hver side af Odin, ravnene Hugin og Munin, støttede Odins alvidenhed, når de hver aften vendte hjem og underrettede guden om, hvad der var sket i verden. Udsmykningen på Odins hals og bryst kan være guldringen Draupner, der hver niende nat dryppede otte nye ringe.

Fremstillinger af Odin på sin trone har hidtil været forbeholdt 1800-tallets nationalromantik og det sene 1900-tals tegneserier, men efter fundet af Odin fra Lejre har vi nu vikingetidens (750-1050 e.Kr.) egen version!

Odin var gudernes konge, men han var også kongernes gud, og netop kongerne havde brug for de egenskaber, der kan knyttes til den lille figur. Derfor er også findestedet vigtigt. Fundet er som nævnt gjort på Roskilde Museums udgravning ved Gammel Lejre, der i middelalderens krønike- og sagalitteratur er kendt som Lejre, danernes første sagnomspundne kongesæde. Fundet af Odinfiguren underbygger således i vid udstrækning forestillingerne om Lejre som en kongelig lokalitet, som den bl.a. fremstilles i Skjoldungesagaen!

Andre teorier

Et så bemærkelsesværdigt fund, fører uvægerligt til flere teorier og andre konklusioner, og nogle hævder eksempelvis, at figuren forestiller en kvinde. Blandt skeptikerne kan bl.a. nævnes svenskeren Martin Rundkvist, som i sin blog Aardvarchaeology hævder at det er Freja, som måske har lånt Odins trone. Hans argumentation er der mange som falder for, skønt vurderingen såvidt jeg kan se, er sket ud fra blot et enkelt foto af figuren. Læs artiklen Odin from Lejre? No, it’s Freya! og alle de mange kommentarer.

En af de tanker jeg selv fik under udstillingen hænger sammen med den relativt komplicerede og ganske specialiserede håndværksmæssige proces, som en støbning er. Der har været fremstillet en model og en støbeform, og derefter er det en nærliggende tanke – for mig i det mindste – at forestille mig, at der efter alle sandsynligheder at dømme, må være fremstillet flere eksemplarer. Måske har den lille figur endog været handlet som et relikvie, – eller måske endog som en souvenir. Men den har utvivlsomt være forbeholdt de få højtstående i samfundet, uanset dens formål og anvendelse. Jeg formoder, figuren har været båret i en snor eller kæde om halsen som en amulet, relikvie, religiøst symbol el.lign. og at bæreren har haft en vis status kombineret med en højere grad af gudelig eller åndelig beskyttelse.

Udstilling af Odin

Roskilde Museum udstiller Odin fra Lejre gennem de næste 12 måneder (14. november 2009 – 14. november 2010), og museet har med enkelte undtagelser åbent dagligt fra 11-16.

Written by go2news

november 22, 2009 at 9:36 pm

Thomas Rathsack: “Jæger – i krig med eliten” … på arabisk?

leave a comment »

Først indanker Forsvaret den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bogudgivelse “Jæger – i krig med eliten” for Fogedretten og kræver bogudgivelsen standset, bl.a. begrundet i påstande om at han offentliggør fortrolige oplysninger og mindsker sikkerheden for de danske og internationale styrker i Afghanistan. Derefter er forsvaret behjælpelig med at oversætte bogen og forsyner bl.a. dagbladet BT med en kopi af oversættelsen, men det må de godt siger Forsvarets egne auditører. – Ja, det er sandelig noget at et retssamfund vi lever i nu om dage!

Kommentar af: Mogens Engelund

I går oplyste vores forsvars- og angrebsminister Søren Gade, at det ikke var et mediestunt når han hævdede at Thomas Rathsacks bog kunne misbruges og dens informationer kunne øge usikkerheden for udstationerede danske og udenlandske enheder i bl.a. Afghanistan. Han støttede sin argumentation på den påstand, at bogen allerede florerede på internettet i en arabisksproget version. Kun godt en time senere kunne dagbladet BT så støtte Søren Gades version af historien i en artikel, der yderligere var suppleret med link til en arabisksproget version af bogen.

Den arabisksprogede versionen af Thomas Rathsacks bog, som lå på BT’s website, var en Word-fil. Og wordfiler har den facilitet, at man ved et højreklik på dem kan checke deres “egenskaber”, og filen på BT’s website viste sig faktisk at hidrøre fra Forsvarskommandoen selv. Derfor var det heller ikke så mærkværdigt at filen forsvandt fra BT’s website i løbet af få timer. Det spørgsmål, som står tilbage er så: “Hvorfra kom den?, … er det Forsvarskommandoen, som lækker nogle af Forsvarets hemmeligheder? … og så endog på arabisk!”

Søren Gade blev selvfølgelig også pissesur og gik til verbalt angreb mod forsvarsledelsen, som han tildelte en skideballe af højeste rang (se artiklen “Gade giver forsvarsledelse en skideballe”. Samtidig må det undre, at Forsvaret, der godt ville have Fogedretten til at standse udgivelsen af Thomas Rathsacks bog, i dette tilfælde ikke kan se noget problem i at Forsvaret nu selv spreder bogen (se artiklen Auditører: Forsvaret må godt sprede bog).

Efter at BT har tænkt tingene nærmere igennem og altså ikke længere ønsker at stå ved deres konspiration med Forsvarskommandoen om at videregive fortrolige informationer herfra, vil jeg meget gerne bidrage med indblik i, hvad det er BT ikke længere ønsker at lægge spalteplads til.

Her er således en oversættelse til arabisk af et afsnit fra Thomas Rathsacks bog, oversat efter samme recept som den lækkede arabisksprogede version fra Forsvarskommandoen.

Udsnit af Rathsacks bog på Googles maskinoversættelse og overført til et Word-dokument på samme måde som i det af Forsvarskommandoen lækkede dokument. De ord, som Googles oversættermaskine ikke kan oversætte indføjes blot i teksten som de forekommer i originalen.

Udsnit af Rathsacks bog efter en Googles maskinoversættelse og overført til et Word-dokument på samme måde som i det af Forsvarskommandoen lækkede dokument. De ord, som Googles oversættermaskine ikke kan oversætte indføjes blot i teksten som de forekommer i originalen.

Ud fra en formodning om at det er et fåtal af jer læsere, som får ret meget ud af ovenstående, så lad mig hjælpe lidt og forklare på dansk. Originalteksten findes efterfølgende i den venstre kolonne, hvorefter jeg har “tilbage-oversat” den arabiske oversættelse, for at give en ide om hvad det egentlig er for en “oversættelse” vores alle sammens forsvars- og angrebsminister Søren Gade pludselig – formentlig i god tro – fortalte de danske medier nu fandtes på nettet og udgjorde en sikkerhedsrisiko. Selvom man selvfølgelig ikke kan vurdere meget ud af denne form for “oversættelse, så er det da i hvert fald klart, at der ikke er mange som gider læse ret mange sætninger af det vrøvl, som den i øvrigt rigtig velskrevne originaltekst er blevet forvansket til.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det Thomas Rathsacks originaltekst til venstre og den genoversatte tekst til højre!

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det Thomas Rathsacks originale tekst til venstre og den genoversatte tekst til højre!

Hvad der står i den arabiske version har jeg ikke vished for, men den må vel på en eller anden måde ligge og lure et sted mellem de to danske versioner, så der er under alle omstændigheder ikke meget at råbe hurra for, og hvis der er afsløringer, er de da godt nok skrevet i et ret uhjælpeligt kodesprog! – Der kan da uvægerligt findes langt mere indgående og nøjagtige informationer om krigsførelsen i Afghanistan, herunder også om operationer og aktiviteter af den karakter, som Thomas Rathsack beskriver, ikke mindst blandt specielt de righoldige udgivelser af engelsksprogede bøger suppleret af endnu mere up-to-date informationer i nettet righoldige forsyninger af artikler, weblogs m.m., skrevet af tidligere og nuværende krigsaktive kombattanter.

Den bevæbning, der er omtalt ovenfor, C8-karabin i CQB-version (Close Quarter Battle), findes der eksempelvis også beskrivelser af på Wikipedia, se artiklerne “Colt Canada C7 rifle” og Close Quarter Battle. Her findes også informationer om bevæbning af danske og internationale hærenheder.

Jeg vil senere vende tilbage med en egentlig anmeldelse af Thomas Rathsacks velskrevne bog.

Written by go2news

september 25, 2009 at 11:04 pm

Michael Amazing Maze

leave a comment »

Michael Maze kronede sin indsats i Stuttgart med at vinde europamesterskabet i bordtennis efter en aldeles glorværdig indsats, hvor han i øvrigt hele to gange besejrede den i Europa normalt så enerådigt regerende Timo Boll på trods af  Timo Bolls værdighed som en yderst populær hjemmebanefavorit.

Kommentar af: Mogens Engelund

I den forgangne uge har der været afholdt europamesterskaber i Stuttgart i Tyskland. Og her slog det førende danske bordtennistalent Michael Maze gnister så det funklede. Først under holdturneringen, hvor Michael Maze vandt alle sine kampe uanset hvem han spillede imod. End ikke den højst rangerende europæiske spiller, hjemmebanefavoritten Timo Boll, kunne stille noget op, selvom sejren under alle forudgående opgør mellem de to altid var tilfaldet tyskeren (se glimt fra deres opgør i holdfinalen). Resultatet blev en sølvmedalje og andenplads til det danske hold bestående af Michael Maze, Finn Tugwell, Martin Monrad, Kasper Sternberg og Jonathan Groth.

Heller ikke i single-turneringen kunne den flerdobbelte tyske europamester stille noget op da de to atter mødtes i semifinalen, skønt Timo Boll til publikums enorme jubel rent faktisk indhentede Michael Mazes føring på 3-0 i sæt. Men i syvende og afgørende sæt satte Maze tingene på plads og vandt 11-5.

I finalen kunne den tidligere verdensmester fra 2003, østrigeren Werner Schlager, ikke reelt stille noget op mod Michael Mazes offensive spil. Selv en normalt totalt umulig returnering af et smash fra Werner Schlager gav point (som selv modstanderen klappede af inden han tog time-out), og når selv det umulige bliver muligt så er der ikke meget at stille op for en modstander. Werner Schlager pointerede da også efterfølgende at det var turneringens bedste spiller, der havde vundet.

En dybt koncentreret Michael Maze er klar til at modtage serven fra Werner Schlager ved stillingen 9-5 i femte sæt efter at Maze har vundet 3 sæt og blot er 2 bolde fra finalesejren!

I finalens afsluttende fase, er en dybt koncentreret Michael Maze klar til at modtage serven fra Werner Schlager ved stillingen 9-5 i femte sæt efter at Maze har vundet 3 sæt og blot er 2 bolde fra sejren!

Werner Schlager har netop forsøgt at returnere et smash fra Michael Maze, og bolden, som er på vej over nettet, sejler efterfølgende ud over bordet til sejr for Michael Maze (med ryggen til)!

Werner Schlager har netop forsøgt at returnere et smash fra Michael Maze, og bolden, som er på vej over nettet, sejler efterfølgende ud over bordet til sejr for Michael Maze (med ryggen til) ... 11-8, 11-8, 12-10, 6-11, 11-7!

... utroligt, hva nuu, det er overstået, JEG VANDT!

... utroligt, hva nu, det er overstået, JEG VANDT!

En glad og stolt europamester på sit hidtidige karrieremæssige toppunkt!

En glad og stolt europamester på sit hidtidige karrieremæssige toppunkt!

...sikke følelser man rammes af når Dannebrog går det tops til tonerne af Der er et yndigt land!

...sikke følelser man rammes af når Dannebrog går det tops til tonerne af Der er et yndigt land!

Medaljetagerne på sejrsskamlen: Østrigeren Werner Schlager (nr 2 og sølv), Europamester Michael Maze, Timo Boll fra Tyskland (nr 3 og bronze) og hviderusseren Vladimir Samsonov (nr 3 og bronze)!

Medaljetagerne på sejrsskamlen: Østrigeren Werner Schlager (nr 2 og sølv), Europamester Michael Maze, Timo Boll fra Tyskland (nr 3 og bronze) og russeren Fedor Kuzmin (nr 3 og bronze)!

…et stort tillykke til det danske sølvhold, europamester Michael Maze og til dansk bordtennis!

Written by go2news

september 20, 2009 at 8:12 pm

… skidt eller kanel … eller Ahmadinejad!

with one comment

Selvom præsidentvalget i Iran måske ikke umiddelbart gav mulighed for at vælge mellem reelt alternative kanditater, så har valget medført så omfattende dønninger, at præstestyrets ledelse nu formentlig står over for de største udfordringer i styrets historie, og der synes næppe at være tvivl om at rigtig mange demokratiske spilleregler er blevet overtrådt under og efter sidste fredags præsidentvalg. Var det en fodboldkamp, var styret forlængst tildelt adskillige gule kort (og dermed rødt kort) og formentlig også idømt en langvarig karantæne, evt. kombineret med tvangsnedrykning til en fjerntliggende oase.

Kommentar af: Mogens Engelund

Der er utroligt mange forhold i nutidens Iran, som virker mere eller mindre (men mest mere) uforståelige på os fra de nordlige himmelstrøg, hvor præsternes magt for længst er begrænset, ligesom vi også har en så udbredt ligestilling, at den rækker langt ind i dele af selv kongehuset, selvom Kong Henrik endnu ikke er en reel realitet. Det iranske præstevælde undgår at skulle tage stilling til lignende folkeafstemnings-værdige spørgsmål, i og med at de behændigvis afskaffede det iranske kejserstyre efter præsternes tilbagekomst til Iran i 1979, og selvom der var ret så omfattende ligestillingsmangler under Shahens styre i Iran, så er der sandt at sige ikke blevet mere ligestilling under de mange (ældre mandlige) præsters styre. Heller ikke begrebet demokrati er noget, som præsterne ofrer megen opmærksomhed, og det er selvfølgelig også såre nemt at forstå, for der skulle da vist ikke megen demokrati til før præstestyrets dage ville være talte.

Skønt Vogternes Råd i princippet kan siges at fungere som en form for Overhus, så er dets opbygning ret unik med flere strukturer, som har rødder tilbage fra det historiske Islamiske Kalifat, hvor moderne demokratiske strukturer havde meget trange vilkår. Rådet består af 12 personer, hvoraf Irans åndelige leder alene udpeger de 6, mens Irans Parlament udpeger de 6 øvrige blandt en gruppe, som er nomineret af Irans juridiske leder (som er udpeget af Irans åndelige leder). Alle medlemmer af Rådet er “islamiske jurister” da Irans juridiske system siden 1979 er underlagt Shia Islam (Sharia), og deraf følger betegnelsen “Præstestyre”. Vogtenes Råd skal vurdere, bedømme og godkende alle beslutninger, der træffes i Irans Parlament, og Rådet kan nedlægge veto mod enhver beslutning fra Parlamentet, såfremt den ifølge Vogternes Råd enten strider mod Irans Forfatning (indført af præstestyret 1979) eller mod Islam (Sharia). Alle 12 medlemmer af Rådet stemmer, når en lov vurderes i relation til forfatningen, mens kun de 6, der er udpeget af Iran åndelige leder stemmer, når en lov el. anden afgørelse bedømmes i forhold til Islam. Når der som i den aktuelle situation er tale om valg til en af nationens ledende poster, har Rådet en utrolig stor, men – som det ses aktuelt – ikke altafgørende position. I henhold til Irans islam-dominerede forfatning skal enhver præsidentkandidat, parlamentskandidat eller kandidat til Ekspertforsamlingen (en Overhus struktur, som udpeger Irans Åndelige Leder) nemlig godkendes eller indstilles af Vogternes Råd.

Et af de helt aktuelle spørgsmål i dagens Iran, relaterer sig til selve den inderste magtstruktur, nemlig de personlige modsætningsforhold mellem Ayatollah Ali Khamenei, Irans Åndelige Leder) og Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, tidligere præsident og nuværende leder af Ekspertforsamlingen. Ved præsidentvalget ønskede Khamenei genvalg af Ahmadinejad, mens Rafsanjani (der tidligere var præstestyrets grundklægger Ayatollah Khomeinis højre hånd) støttede oppositionens kandidat, Mir Hussein Moussavi. Modsætninger ligger således langt uden for offentlig indflydelse, et magtspil i toppen af et nærmest religions-diktatorisk et-parti-lignende system. Men det er væsentligt ikke at se magtspillet som et spil mellem “de gode” og “de onde”, for det er selvfølgelig langt mere kompliceret, og mange mener at det svarer til en forskel mellem pest og kolera! – Rafsanjani var oprindelig Khomeinis “højre hånd” og i sine to præsidentperioder var det Rajsanjani, som mere end nogen anden fungerede som den reelle leder af Iran. Det var også Rajsanjani, som mere end nogen anden orkestrerede Ayatollah Khameneis udnævnelse som Irans Åndelige Leder efter Ayatollah Khomeinis død i 1989. Det var Rajsanjani som styrede Iran, mens Khamenei fulgte trop, og redskabet var en økonomisk-religiøs udvikling bakket op af militære magtstrukturer. Den åndelige leder, Kahmenei, udviklede imidlertid gradvis sin egen politiske platform, som han altovervejende baserede på en alliance med og kontrol over militæret, mens Rajsanjani mistede magt og bl.a. blev anklaget for magtmisbrug og korruption. I sin nuværende position som formand for “Ekspertrådet” har Rafsanjani  måske en større magt over begivenhederne end Khamenei og Ahmadinejad ønsker, men indtil videre har han i hvert fald været meget tavs med sine udmeldinger. Det tolkes af nogen som en afventning til det strategisk rette tidspunkt, ligesom man kunne formode at han formentlig tæller sine støtter og håber på fortsat voksende opbakning, for der er næppe tvivl om at uovervejede drastiske beslutninger næppe vil gå upåtalt hen. Det skal måske også medtænkes i disse vurderinger, at der refereres fra Iran om at demonstraterne opfordrer politiet og sikkerhedsstyrkerne til at skifte side i konflikten. Set i denne sammenhæng ville uoverensstemmelser inden for politik, militær og sikkerhedsstyrker nemlig betyde en svækkelse af Khamenei og Ahmadinejad og formentlig en tilsvarende styrkelse af oppositionen med Moussavi og formentlig også Rajsanjani i spidsen. (Læs artiklen “Former Iran President at Center of Fight Between Classes of the Political Elite” fra New York Times, 21. juni 2009, som uddyber netop nogle af disse problemstillinger).

Mange iranere forsøger at prostestere mod et valgresultat, som der er indlysende indikationer på ikke er helt i overensstemmelse med vælgernes afgørelse. Men det er svært at komme til orde i dagens Iran, ikke mindst for kritiske kommentarer, men internettet er blevet et af midlerne. Blogs, Facebook og Twitter er nogle af de anvendte midler, men de støder på det problem, at afsenderne af informationer på internettet kan spores, og det udnytter de iranske myndigheder sandelig også til at spore afsendere af informationer, som udtrykker uenighed med præstestyret og dets øverste ledelse “Vogternes Råd” (i sandhed noget af en titel for et totalitært regimes øverste organ!). Ikke desto mindre findes der et mindre hav af protester på nettet. De fleste af dem – desværre for os – på det lokale sprog persisk eller farsi, men der er dog alligevel masser af websites, der er tilgængelige. Se bl.a. Toronto-iraneres protest på Facebook mod valgresultatet (Toronto Iranians Protest Against Election Result – Where is my Vote?) og se den løbende opsamling af forskellige blogs på “Global Voices”. Der er masser af indtryk og erfaringer at hente herfra, ligesom masser af nye spørgsmål samtidig også presser sig på, for samfundsstrukturen i Iran er baseret på en anden kortblanding end vi normalt opererer med.

Jeg har selv i fire tilfælde rejst gennem Iran, den ene gang i egen bil, og selvom meget sand har flyttet sig i ørkenen siden da, er mange grundlæggende karakteristika fortsat sammenlignelige, ligesom “konfrontationen” mellem verdslige og religiøse dele af samfundsstrukturen konstant har været et objekt for daglige diskussioner blandt iranere. En ganske væsentlig del af denne diskussion daterer sig faktisk helt tilbage til Islams grundlæggelse som selvstændig religion og dens efterfølgende konstituering som statsbærende relegion inden for den islamiske styreform Kalifatet. Efter Sasanidernes nederlag i 651 blev det første islamiske præstestyre (også betegnet Kalifatet) efterfølgende grundlagt i Iran, hvorefter Sasanidernes allerede enorme rige som i sin glansperiode helt eller delvist omfattede over 30 nuværende lande, blev yderligere udvidet. Godt et århundrede senere omfattede Kalifatet hele Mellemøsten, det nordlige Afrika samt Spanien og Portugal (se kort over området her). Hvis nogen synes at det er for lang tid at tænke tilbage, så husk lige på at “vore egne” tænkere og filosoffer som Platon, Sokrates, Pytagoras, osv. er langt ældre, ligesom også Aleksander den Store – som fortsat giver anledning til dønninger på Balkan – er ældre end Sasaniderne.

Hvis vi vender os til den historiske dimension inden for det aktuelle præstestyre, som kom til magten da Ayatolla Khomeiny i 1979 sammen med en utilfreds folkelig massebevægelse væltede det efterhånden bredt upopulære kejserstyre ledet af Shah Reza Pahlavi og tvang kejseren i eksil, så er det eksempelvis interessant at se på den måde, som det iranske styre har defineret sig selv på landets frimærker, de små papir-ikoner, som vi alle kender til og slikker på i tide og utide. I sammenligning med præstestyrets første tid, hvor motiver der glorificerede Irans islamiske revolution var klart dominerende gennem en årrække, er der sket et klart skred henimod en bredere anvendelse af de små papir-ikoner, hvorunder den religiøse betydning er klart aftaget. Selvom frimærker fortsat anvendes til formidling af politiske budskaber, så er der nu også plads til både blomster og lokale sportsikoner (bl.a. Ali Daei, en af verdens bedste fodboldspillere). Frimærkerne har derudover eksempelvis også været anvendt til at vise Irans modvilje mod Israel og USA, og der findes faktisk årlige frimærker fra 1980’erne til minde om iranernes erobring af USAs Ambassade i Teheran i 1980 med kapringen af en masse amerikanske gidsker, ligesom også Israels seneste forulempelser i Gaza er markeret på et frimærke, og her er det efterhånden stort set kun Israel og dets allernærmeste allierede som ikke vil erkende, at der er tale om krigsforbrydelser, så der findes da også områder, hvor vi ikke er decideret uenige med iranerne.

Det skal nu på ingen måde fjerne fokus fra den aktuelle situation i Iran, for efter valget er der dukket masser af ubehageligheder frem for dagens lys. Skønt alle omstændighederne omkring valgets afholdelse og det efterfølgende forløb er så uigennemsigtige som tilfældet er, og selvom det iranske styres måde at håndtere situationen på, gør det utroligt svært her på afstand at skille skidt fra kanel, så står der ikke desto mindre et stadig stigende antal uafklarede forhold tilbage. Jeg vil blot nævne nogle få, for der kommer uafladelig flere til.

1) Markant pressecensur. Som en konsekvens af de vanskeligheder det iranske styre udsætter iranske og udenlandske journalister og politiske kommentatorer for, er det vanskeligt at vurdere de oplysninger, som når de vestlige medier. Det iranske sikkerhedsapparat har derudover infiltreret bl.a. Twitter for at finde iranere, der markerer sig aktivt i opposition til det iranske styre, men aktive Twitter’e har identificeret en stribe falske iranske election Tweeters, læs mere her! – Derudover findes den interessante engelsksprogede website “Tehran Broadcast” med oversættelse til engelsk af en lang række persisksprogede tekster, taler, blogindlæg, m.m. fra bl.a. “balatin.com” – The Persian Social News Aggregator. Kig også på YouTube under “News & Politics”, hvor der hele tiden kommer nye videoklip fra Iran, se bl.a. denne fra BBC, 21. juni 2006, som ender med at det er demonstraterne, som forfølger sikkerhedsstyrkerne. Se også bloggen “Where is my vote – Iran election 2009 news” – collection of latest news, pictures and video about iran election 2009, med en del engelsksprogede henvisninger.

2) Det “officielle valgresultatet” udviser nogle helt uforståelige resultater, som står i totalt misforhold til de folkelige tilkendegivelser, og som på trods af den vanskelige pressedækning alligevel er nået frem til vore breddegrader. Den vælgermæssige opbakning bag Ahmadinejad finder kun sin lige i totalitære stater, og siden sidste præsidentvalg i 2009 har han tilsyneladende haft en helt eventyrlig fremgang med en mangedobling af sin opbakning, hvilket virker meget mistænkeligt. Læs mere om valgresultatet og set det grafisk i artiklen “Iran protests: Live” fra britiske Guardian (18. juni 2009) med en timeline for hændelserne umiddelbart efter valgresultatets offentliggørelse samt videoklip fra demonstrationer, som betvivlede at valgresultatet var korrekt.

3) Det “lækkede” brev fra indenrigsminister Sadeq Mahsuli til den åndelige leder Khamenei med det måske korrekte valgresultat, som var et kastrofalt og totalt nederlag for Ahmadinejad og hans støtter. Hvis det “officielle” valgresultat blot er et “fabrikeret resultat” kan det selvfølgelig forklare Ahmadinejads totale dominans, der findes næppe nogen anden holdbar forklaring. Det faktum at Ahmadinejad tilsyneladende fik en så katastrofalt ringe opbakning, som brevet beskriver, gjorde det blot endnu mere nødvendigt for styret at overdrive hans valgsejr endnu mere, så han ikke skulle ud i endnu en valgrunde (hvilket var påkrævet, hvis han ikke fik mindst 50% af de afgivne stemmer), så hvorfor så ikke bare “give” ham 62,8% ! (læs artiklen “Hemmeligt brev ‘beviser’ Musavis valgsejr” af Robert Fisk i Information, 17. juni 2009.

4) Fundet af store bunker af stemmesedler på en losseplads kort tid efter afstemningen blev skjult med gravemaskiner, ild og brændbare væsker (se eksempel på en af de fundne stemmesedler her – forsynet med det anvendte autorisationsstempel samt en stemme pp oppositionskandidaten Mohsen Rezai!).

5) Videoer og rapporter dukker konstant op på internettet med informationer om systematisk vold mod demonstranter, men (måske) også om voksende folkelig opbakning til modstanden mod styret – i det mindste mod styret i sin nuværende form. Se bl.a. indlæggene “Iran: Protesters break a taboo and defy Khamenei” (20. juni), “Iran: Protests and Repression” (15. juni) og “Iran: More citizen video from protests” (16. juni).

6) Selv om der umiddelbart (dvs. for os at se) ikke er de store politiske forskelle mellem Ahmadinejad og den førende oppositionskandidat Moussavi, så er de eksisterende forskelle trods alt så markante at styrets topledelse sætter rigtig meget på spil for at opretholde Ahmadinejad på posten på præsident. Den mest markante forskel, som falder mig i øjnene er Ahmadinejads og den åndelige leder Khameneis alliance med militæret og sikkerhedsstyrkerne. Det er også denne alliance med militæret og med Irans militærindustrielle kompleks som “bærer” Ahmadinejads nærmest uadladelige Atom-trussel fremad. Og der er vel næppe umiddelbart noget andet end netop dette ønske om at besidde kernevåben, som iranerne kan tirre det nuværende styres “Hadeobjekt No 1: USA” med, samtidig med at de med deres vedholdenhed i øvrigt også samtidig får stigende opbakning inden for “Det Muslimske Verdenssamfund”.

7) Den folkelige modstand fortsætter og øges tilsyneladende. Der er samtidig voksende international støtte til modstanden mod styret, skønt langt størstedelen blandt de dominerende dele af det internationale politiske “establishment” forholder sig markant afventende, som om der foreligger en eller anden form for “standing agreement”. Til gengæld anklager præstestyrets ledelse Vesten med USA i spidsen for at stå bag den folkelige opstand. Netop dette forhold kan gøre det betydeligt lettere for den iranske opposition at sikre en eller anden form for “normalisering” i forhold til Vesten, såfremt deres folkelige opstand lykkes. Men en helt afgørende forudsætning er at det iranske militær mister den meget omfattende indflydelse de har i dag, ellers vil der ikke være tale om et valg mellem skidt eller kanel, men snarere mellem pest og kolera, og stort set uanset, hvem, som vil have held eller dygtighed til at sikre sig magten i Iran. Se bl.a. bloggen “Revolutionary Road…”, som eksempelvis viser begivenhederne fra i lørdags, beskrivet minut for minut i “Minute by minute with Revolution!”. Da det iranske fodboldlandshold få dage efter valget spillede VM-kvalifikationskamp i Seoul mod Sydkorea stillede 6 af spillerne op med grønne bind om håndleddet (se bl.a. BBC klip fra 17. juni 2009). Men som jeg har nævnt tidligere, er det er uhyre svært land at dække, rent journalistisk. Forskellene er enorme, ikke blot regionalt, men så sandelig også socialt, og det har måske været afgørende for valgresultater, at Ahmadinejad har en meget stor opbakning blandt de socialt dårligst stillede befiolkningsgrupper, og dem er der rigtig mange af. Informations og The Independents korrespondent i Teheran, Robert Fisk, vurderer at selvom Ahmadinejad er en “uhyrlig” præsident, så kan han faktisk godt have vundet valget, blot absolut ikke så stort som tallene viste (se artiklen “Fantasi og virkelighed i Teheran” af Robert Fisk i Information, 22. juni 2009).

8) Reaktionerne fra den arabiske og islamiske verden har været spredte. De har altovervejende set situationen som et internt politisk opgør og håber generelt på opretholdelse af en religiøs og politisk stabilitet, hvortil kommer at det formentlig heller ikke ligger i første række for disse lande og regimer at kritisere demokratiets status i Iran.  Se bl.a. AP-artiklen “Arabs largely silent on Iran election and unrest” af Hadeel al-Shalchi (Cairo, 18. juni 2006).

9) Den internationale folkelige opbakning er fortsat voksende, selvom den også i ganske vid udstrækning er afventende. Som et eksempel på opbakningen kan eksempelvis nævnes initiativet til en opfordring til Google om at udskifte Google-logoet en enkelt dag med et grønt Iran-friendly Google-logo. Opfordringen ligger på http://whereistheirvote.x10hosting.com/, og da jeg var inde på den første gang, nogle timer efter dens oprettelse, støttede mere end 80% opfordringen (tilsyneladende har successen været så overvældende at siden efterfølgende er blevet overbelastet!?). Den internationale støtte har også givet sig udslag andre kampagner, deriblandt opfordring til blokering af officielle iranske websites, hvilket nogle iranske bloggere m.m. dog har opponeret imod, ud fra et argument om at det samtidig optager for megen plads af den samlede iranske båndbredde og at det dermed også hæmmer deres aktiviteter, men det er jeg usikker på, og jeg undlader at komme med anbefalinger.

… men … jeg støtter det iranske folk!

Written by go2news

juni 21, 2009 at 12:33 pm

Et-to, tå og kælent hovedspil!

leave a comment »

Google med latest news om Champignons League finalen

Google med latest news om Champions League finalen

SPORTEN:
Google var selvfølgelig med på interessen for årets kamp mellem Europas to bedste og mest attraktive mandskaber, Manchester United og Barcelona FC. De to hold, som begge har stået som garanter for seværdig fodbold mødte hinanden en lun aften i Rom. Men der skal to hold til en god kamp. I aften var der markant forskel på holdene. Manchester sad overraskende tungt på de første 10 minutter, mens det derefter udelukkende var Barcelona, som viste format.

Kommentar af: Mogens Engelund

Banen er kridtet op og klar!

Banen er kridtet op og klar!

I Manchester Uniteds kamp nr. 56 i denne sæson – europæisk rekord – startede de som lyn og torden mens Barcelonas forsvar til gengæld ikke helt kunne finde sikkert fodfæste. Men som det ofte sker, så kan denne måde at ryste nerverne af på, samtidig resultere i en for tidlig spillemæssig optimisme. Uniteds pres blev afløst af ren nedtur, da Bancelonas angreb ikke viste samme inkompetance som forsvaret, for da de endelig fik bolden i medløb på Uniteds banehalvel, så levede Eto på det nærmest op til sit navn med sin lille hoftevridning kombineret med et lille træk tæt bagom modstanderen – en trækfinte jeg selv har kaldt et-to finten (det var stort set en af de eneste jeg anvendte i forskellige varianter) – og Eto han afsluttede med kort aftræk – nærmest i den kategori betegnede som en “tåhyler” – og så var Barcelona foran 1-0, – og nerverne blev nu flyttet over på Manchester United.

Og der blev de en lang periode, hvor Barcelona kørte bolden rundt uden for Uniteds rækkevidde, og selv ved indkast havde Unitedspillerne svært ved at finde ud af, hvad de skulle stille op. Men selvom han ikke fik megen plads så viste Ronaldo dog, at der fortsar var mere drive over ham end hos de øvrige United-spillere, der var noget nede på fodballerne, og ikke rigtig vidste, hvordar de skulle møde og imødegå Barcelonas rimeligt rolige men konstant gentagne pres, som på grund af Uniteds passivitet og manglende pres på Barcelonas boldholdere indimellem resulterede i unødigt farlige situationer i nærheden af Uniteds mål. Situationerne bårde være imødegået ved et offensivt kollektivt pres længere fremme på banen, men her var Barcelona i totalt overtal. United opretholdt nærmest konstant mindst 9 mand bag bolden, og det er altså at gøre det til en nærmest “mission impossible” at foretage noget fornuftigt med bolden, såfremt den indimellem skulle lykkes at erobre den.

Når United indimellem havde kontrol over bolden, så varede det ofte ikke særlig lang tid før de af den eller den anden årsag kom til at lade løbe over sidelinjen eller på anden måde mistede den (der var simpelhen alt for mange af de her irriterende “uprovokerede fejl”).

To United-forsvarere betragter imoneret den totalt frie Messi modtage afleveringen fra Xavi og sekunderne efter kælent ekspedere bolden over van der Saar til slutresultatet 2-0

To United-forsvarere betragter imoneret den totalt frie Messi modtage afleveringen fra Xavi og sekunderne efter kælent ekspedere bolden over van der Sar til slutresultatet 2-0

I anden halvleg var der mere kamp, mere pres længere fremme på banen, men så snart Barcelona nærmede sig Uniteds straffesparksfelt voksede Uniteds passivitet og forsvaret pakkede sig sammen. Ikke desto mindre var det lige ved at lykkes for Thierry Henry at gentage Eto’s bedrift, men Henry kendte ikke Eto’s fidus med tåen, men forsøgte med en følt inderside, men den var simpelhen alt for langsom og alt for let at parere.

En af årsagerne til Barcelonas overtag skyldtes bl.a. Messi’s taktiske spil med at trække sig væk fra sine direkte – store og stærke – britiske opvartere, som han konstant trak sig væk og tilbage fra. De stod så bare der i det centrale midterste forsvar uden ret meget at lave, mens Messi var uhindret optaget af spillet længere tilbage på banen, en taktisk fidus, der var stærkt medvirkende til at fastholde Barcelonas overvældende overvægt på midtbanen.

Glade Barcelonaspillere modtager folkets hyldest fra Det Olympiske Stadion i Rom

Glade Barcelonaspillere modtager folkets hyldest fra Det Olympiske Stadion i Rom

Og da to United-spillere midt i anden halvleg ikke kan beslutte til til, hvem af dem, der skal løbe nogle meter tilbage på banen for at modtage en returbold fra forsvaret, ender det med at de begge står passive, mens en Barcelona-spiller smutter imellem og tager bolden med fremad og lægger den roligt ind til den lille Messi, som de to britiske forsvarere, der står i nærheden af ham, ikke kan finde ud af at dække op, og med et behersket flyvende hovedstød sender han bolden i en blød bue over Van der Sar – 2-0 !!.

Selvom der indimellem opstår situationer, hvor United med lidt held kunne have fået lidt mere ud af det, så kommer heldet som oftest først og fremmest dem til gode, som er de flittigste til at opsøge det. Og i denne kamp har der stort set ikke – med undtagelse af de første få minutter – været tvivl om hvilket hold der var det bedste i denne kamp.

Barcelonas træner Guardiola kan med sit taktiske scoop omkring Messis placering i det centrale angreb kombineret med hans konstante rokering tilbage på banen tage æren for en taktik, som Manchester ikke havde et modspil overfor. Det resulterede i et sportsligt toppunkt, opnået allerede i hans første sæson som træner – nå ja, han havde nu godtnok også en fortid som træner for et kvindehold – imponerende!!

Den samlede gevinsten for sejren er beregnet til at ligge helt oppe i omegnen af 1 milliard danske kr. når alle direkte og indirekte indtægter og afledte værdistigninger tælles med (beregnet af Forbes – se deres beregninger her!) – det er da også ganske imponerende ! – og så endda midt i finanskrisen! – nu skal jeg da vist lige huske, at sport og politik, det blander man altså ikke sammen!

Written by go2news

maj 27, 2009 at 10:30 pm

Lagt i Fodbold, Sport, TV

Spillet om Danmark … interaktiv danmarkshistorie

leave a comment »

Roskilde Museum lancerede i går (22. april 2009) computerspillet “Spillet om Danmark”. Gunnar Wille, der har fungeret som instruktør af spillet samt indtalt speak til spillet deltog i præsentationen sammen med 4 elever fra Østervangskolen, hvor spillet har været testet i dets tidlige faser.

Kommentar af: Mogens Engelund

Da jeg i går besøgte Roskilde Museum i anden sammenhæng, blev jeg fanget ind af et pressemøde i forbindelse med den officielle lancering  af computerspillet “Spillet om Danmark”, et historisk strategispil for PC-ere for 5.-8. klasse om kristendommens indførelse i Danmark.

Louise Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og spilinstruktør Gunnar Wille står klar til at guide de 4 deltagere fra Østervangskolen gennem spillet

Louise Dahl Christensen fra Roskilde Museum introducerer Spillet om Danmark, og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen står klar til at guide Jonas, Mikkel, Asbjørn og Michael fra Østervangskolen gennem spillet

Spillet om Danmark er et netop udviklet computer-strategispil, til brug ved undervisningen i bl.a. historie og religion. Det tager sit historiske udgangspunkt i slutningen af vikingetiden omkring den periode, hvor Harald Blåtand samler det danske rige og gør danerne kristne. Med god humor og engageret speak af spillets instruktør Gunnar Wille stilles de 2-4 deltagere i spillet over for en række realistiske dilemmaer, hvor spillernes valg bliver afgørende for deres egen og for Danmarks videre skæbne i spillet.

Spillets dilemmaer tager udgangspunkt i vikingetidens kultur og skikke stillet op over for de forandringer, som den kristne tro og kultur introducerer. Samtidig er der i dilemmaerne involveret en balancegang mellem kongens og fyrstens ønske om at opretholdelse magten, opbakning og loyalitet fra hans styrker (som elsker traditionel – måske lidt ukristen – festivitas m.m.) samtidig med at introduktionen af nye forandringer, som knytter sig til udbredelsen af kristendommen via missionærer, biskopper, m.m. er en af de forudsætninger, som er med til at knytte det nye rige sammen på et nyt fælles etisk, moralsk og kulturelt grundlag.

Jonas udvikler sin landsby

Jonas har indledt sin landsbyudvikling og overvejer om han skal anvende midler til militære eller mere fredelige formål

Spillet foregår i en virtuel version af vikingernes verden, opbygget på basis af historiske facts. Spillet er udviklet til brug på 1 PC, som spillets 2-4 spillere hele tiden må skiftes til at anvende. Spillets informationer og dilemmaer dukker op i små infobokse på skærmen samtidig med at de også lyder ud af PC’ens højttaler, så alle deltagere har mulighed for at reflektere over spørgsmål og dilemmaer.

Louise Dahl Christensen fra museet og Gunnar Wille fra udviklingsgruppen bag spillet fremhævede under spillets lancering, at det havde været deres intention at skabe et spil som ville inddrage eleverne og gør dem aktive og deltagende, samtidig med at spillet kunne give deltagerne en viden, som de kan relatere til nutidens moralske, kulturelle og etiske dilemmaer.

Som spillet skred frem viste det sig hurtigt, at de fire spillere konstant diskuterede dilemmaerne, og at den “ulempe”, at der “kun” var 1 PC til fire spillere, til overmål blev opvejet af den aktive medinddragen og diskussion, som alle deltagere udviste. Det var ikke nødvendigt at f’ølge med på skærmen, via højttaleren blev dilemmaerne offentliggjort, så alle spillere kunne gøre sig deres overvejelser og knytte kommentarer til den aktive spillers valg. I overensstemmelse med de historiske kendsgerninger er der inddraget konfrontationer mellem deltagerne og fiktive grupper. Slagscenernes voldsomhed udgøres af fint afstemte lydfrekvenser og en grafik, som – inden for den korte tid, som slagene udspiller sig over – rent faktisk viser slagenes udvikling.

Mikkel i kamp mod fremmede styrker

Mikkel har kastet sig ud i kamp mod en af sine modstandere, for uden militære styrkeprøver er det umuligt at samle Danmark og gøre danerne kristne

I slagene er indbygget komponenter, som inddrager den strategi, som den pågældende spiller har valgt, dvs. om der eksempelvis satset entydigt på militær oprustning, eller om der støttes med missionærer, m.m. Styrkelse af vikingernes traditionelle Asa-tro giver i nogle tilfælde bedre resultat i kampe, mens styrkelse af Kristendom styrker spillerens indflydelse.

Spillet er inddelt i faser på ca. 20 min., som svarer nogenlunde til den tid, der er til rådighed i en lektionstime i folkeskolen. Såvidt jeg umiddelbart kan overskue, så er spillet – i sin nuværende form – beregnet til et forløb, der omfatter 3 faser. Det mener jeg er en styrke ved spillet, så det ikke bliver et evighedsspil. Man kan sagtens spille videre i timevis (jeg har netop checket!), og jeg opdagede faktisk først mange af spillets små finesser meget sent i spillet, men det er da også kun en styrke, som giver lærere og spilvejledere øgede muligheder for at inddrage større viden og bredere indsigt undervejs. Jeg vil ikke her afsløre hverken strategier eller andet, blot opfordre til anvendelse af spillet.

Der er masser af muligheder til at søge supplerende historisk information undervejs, herunder informationer, der kan belyse, hvad den enkelte spillers score er et udtryk for.

Spillet om Danmark er udviklet med støtte fra Uni-C – Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning, til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, med midler fra den såkaldte E-museumspulje, hvorfra museet har modtaget ½ mio. kroner. Roskilde Museum har produceret PC-spillet i samarbejde med manuskriptforfatter Jacob Wille, instruktør og børnebogsforfatter Gunnar Wille, grafiker Niels Dal Valentin, E-learningkonsulent Niels Østergaard, og produktionsselskabet Fabulab. Elever på Østervangskolen i Roskilde har undervejs testet spillet.

Læs mere om spillet på Roskilde Museums hjemmeside. – og hvis du har tid og lyst kan du starte Spillet om Danmark ved at trykke her!

Written by go2news

april 23, 2009 at 7:10 am

Stein’s pande serveret til morgenkaffen!

leave a comment »

Reality-show’et med Stein Bagger fortsatte her til morgen med dækning af Steins ankomst til København og hurtige vidererejse via Politigården til Retten i Lyngby, hvor han indlede sin forklaringer og sin gøren og laden og give os helt almindelige danskere et indblik i hvordan andres små millioner af sparekroner kan blive til masser af fantasillioner i hænderne på en ihærdig fantast.

Kommentar af: Mogens Engelund

Det var noget af et scoop, at sidde hele morgenen og følge Stein Baggers hjemkomst. Tænk at sidde hjemme i stuen og se det ene fly efter det andet lande i Københavns Lufthavn en mørk og diset decembermorgen og derefter sammen med journalisterne gætte på om det nu var dette fly der endeholdt den så stærkt omtalte it-fantast. BT havde kunnet bekræfte, at han virkelig var ombord på det fly vi alle ventede på, DL068 fra Delta Airlines, der kom fra Atlanta med planlagt ankomst til Kastrup, kl. 08.32. En heldig journalist fra BT var nemlig næsten tilfældigvis med det samme fly, og sandelig om ikke han havde været så heldig at få en plads bare et par rækker bag Stein og hans to medrejsende fra det amerikanske Hotel Gitterly. Under flyrejsen strakte han sine ben op forbi stolerækkerne, hvor Stein sad, og som god journalist forsøgte han at indlede en samtale. Den blev nu ganske kort, og Steins bemærkninger var i følge BTs udsendte begrænset til de få, men til gengæld meget gådefulde ord, “…hvorfor? … why?”. Derefter overtog en af Steins “venner” ordet og han bad stille og bestemt BTs udsendte om hurtigst muligt at sætte sig tilbage på sin plads, … og det gjorde han så! Derfra lykkedes det ham ikke desto mindre at tage et billede af bl.a. Steins nakke med sin mobiltelefon (det var i hvert fald det eneste vi fik at se på dette tidspunkt … de lever vist osse af at sælge aviser!).

Røde Port projektet

DL068 ankommer fra Atlanta med den pt. mest omtalte dansker

Efter en venten, der forekom timelang, viste et af flyene på skærmen sig at være et Delta-fly. OK … det måtte så være “vores” fly, og efter en omstilling til nogle af de reportere og fotografer, der belejrede samtlige udgange fra lufthavnen, og som forsikrede at de par parat til at tage deres livs billede hvis sekunderne var med dem, … ja så var vi alle klar.

Efter lang tids venten forlød det at Stein var listet ind i en mørk kassebil, og at de var på vej mod en af udgangene. Jeg sad klar i sofaen med kameraet, og der kom den så, og jeg knipsede løs. Den kørte simpelthen ud af hovedindgangen, men standsede op foran bommen i tilstrækkelig mange sekunder, så der lige var tid til at knipse en gang med blitzen tændt, … og se bare hvad der lykkedes. Jeg kan faktisk ikke udelukke at det lykkedes mig at fange en bid af Steins Baggers pande! … Lige der, lidt til venstre for den politibetjent, der sidder på den midterste plads på forsædet. Et scooooop, helt sikkert! … og taget på sengekanten lige ud af morgenkaffen under dagen reality-show, som vi herefter blot venter på en yderligere lang række af fortsættelser på!

Røde Port projektet

Bemærk den markante pande tv. for den betjent der sidder i midten
… det kan absolut ikke udelukkes, at DET ER STEIN BAGGER!!

Written by go2news

december 16, 2008 at 10:10 am